Ulækker affaldsbeholder ved Shelterne på Bogø Havn Foto: Flemming Nielsen
Status på projekt ny bænk ved Tårnet …
Af Flemming Nielsen
16.8.2017

En og anden af denne netavis læsere husker muligvis et indlæg i juli måned, hvor resterne af en bænk foran det gamle Vindmølletårn blev omtalt og et billede var der også. Det var intentionen at få opbakning til projekt ny bænk, men måske har jeg ikke formuleret mig klart eller også er det en ting der ikke ligger Bogøerne så meget på sinde. Åh dog, et par lokale har vist så meget interesse for sagen at en bil med trailer kan lånes, og denne netavis redaktør har rundhåndet mumlet om et ikke nærmere defineret beløb, som måske kunne kompensere for hans absolut upraktiske håndelag hvis det kom til håndværksmæssige aktiviteter. Så på hel bar bund er vi ikke. Men som også skrevet dengang, formalia skal være i orden. Da det åbenbart er Vordingborg Kommune der står for græsslåning omkring Tårnet er det en nærliggende tanke at brugsretten eller ejerskabet til jorden tilhører samme.

Nu er det jo en kendt sag at vores kommune lægger sig i den yderste overhalingsbane for at skabe et smukt kystnært område, så en henvendelse til adskillige kommunale personer resulterede i et tiggerbrev vedlagt dokumentation i form at artiklen fra Tidende.

Der er i skrivende stund ikke kommet svar på denne henvendelse, men en behandlingstid på tre uger må man vel også forvente i en så stor og vigtig sag. Eller måske har de bare ikke tid da der er andre og vigtigere ting på tapetet, f.eks. overvejelser om at tømme den ulækre affaldsspand som pynter gevaldigt ved siden af shelterne ved Bogø Havn. Hvornår sidste tømning har fundet sted vides ikke, jeg blev opmærksom på tingenes tilstand da en vistnok tysk turist spurgte hvor hun kunne komme af med sit affald, da hun ikke ville være bekendt at gøre tingene værre. Det var d. 29. juli. I skrivende stund er intet sket, men der er et aktivt liv af fluer og andre insekter på stedet.

Nu vi er i det kritiske hjørne omkring ting der nemt kunne smukkesere den grønne Ø, skal det da også nævnes to – formentlig danske flag – det totalt sønderrevet pryder området ved Farø Vad, og det både dag og nat.

Selvfølgelig har ingen af de nuværende interessenter opgivet at skaffe i hvert fald en ny eller brugt bænk. Men vi må så også slå os til tåls med at ting tager tid – sådan har det jo altid været, og turistsæsonen er alligevel ved at være overstået.





Foto: Jørgen Stæhr
Rævejagt i Skaaningebugten
Af Jørgen Stæhr
16.8.2017

Lindebroens- og Skaaningebroens jollelaug havde inviteret til den årlige rævejagt som tro mod traditionen foregik med Skaaningebro som udgangspunkt. Arrangementet tog sin begyndelse allerede klokken 0900 hvor man i fællesskab indtog morgenkaffen i Lindebroens klubhus for derefter i samlet flok at sejle til Skaaningen, hvor formand Michael Pedersen måtte tage den alvorlige mine på og afholde et skippermøde for at få at vide om man trods bølger med skumtop ville gennemføre dagens sejlads. Og det ville man.

Trods arrangementets navn er der ikke involveret lumske ræve med busket hale. Der bliver på et tidspunkt hældt 200 tomme plastikflasker ud i bugten, og en af dem er ræven. På et givet signal haster deltagerne ud på vandet, og forsøger ved hjælp af stager eller net, at samle så mange flasker op som det er muligt, inden signalet atter lyder. Mest begæret er ræveflasken hvis lykkelige finder bliver dagens vinder. Den båd som samler flest flasker bliver nummer to

Vagn blev, ved at finde ræveflasken, dagens vinder. Rune og Morten samlede flest (39 flasker) og blev dermed nummer to. I mellemtiden var grillen blevet tændt, pølserne ristet, og det kammeratlige samvær tog – i godt beskyttet læ for den kraftige vind - sin begyndelse.

Foto: Jens Peter Illum
Idrætsefterskolen Grønsund
Sådan begyndte det
Af Benny Knudsen
16.8.2017

Optakten
Bogø Kostskole har eksisteret siden 1887. Gennem alle årene har skolen oplevet opture og nedture. Skolen har været truet af lukning flere gange.

I 1991 stod en alvorlig nedtur for døren. Skolen havde været en selvejende institution siden 1988. Økonomien var baseret på et stort og stabilt antal kostelever, og der var ikke mange penge i kassen.

Noget skulle gøres
Bestyrelsen havde eksisteret siden overgangen til selvejende institution i 1988. Skolens ledelse bestod af forstander Benny Knudsen og de to viceforstandere Peter Mikkelsen og Jørn Søllingvrå. Peter Mikkelsen fik opgaven at rejse rundt til socialforvaltningerne i kommunerne, for på den måde at skaffe flere kostelever.

Det havde en vis effekt, men slet ikke nok til at skolen kunne køre videre på det hidtidige niveau. En prognose viste, at der efter sommerferien ville være 52 kostelever til de 120 sengepladser.

Uden nye initiativer ville situationen kræve afskedigelse af ni læreransatte samt et antal praktiske medarbejdere.

Den gode idé
Der blev i bestyrelsen og ledelsen drøftet løsninger. I oktober 1991 skulle skolens formand, Søren Spanager og ledelsen til møde sammen med de øvrige kostskoler i Danmarks Privatskoleforening på Nyborg Strand.

På bilturen, hvor ledelsen kørte sammen, luftede Peter Mikkelsen idéen om en efterskole. Bogø Kostskoles stærke sider var den boglige undervisning og idræt.

Inden ankomsten til Nyborg Strand, som på det tidspunkt også indebar en færgetur over Storebælt, var ideen modnet. Vi skulle prøve at oprette en boglig idrætsefterskole.

Bestyrelsen
Bestyrelsen skulle overbevises om, at dette var den rigtige satsning. Første trin var formanden. Da han også skulle deltage på dagene i Nyborg, var her den første forelæggelse af forslaget. Formanden var gammel kostelev. Han så det som sin opgave at fastholde skolen, som det den altid havde været.

I løbet af de to dage lykkedes det at overbevise ham om, at vi var nødt til at tænke nyt og at en idrætsefterskole var det, vi skulle satse på.

Straks efter hjemkomsten blev forslaget drøftet i først forretningsudvalget, som den 19. november gav grønt lys. Den 4. december tilsluttede bestyrelsen sig planerne.

Medarbejderne og forældrene
På grund af lange opsigelsesvarsler for de læreransatte kunne vi ikke komme uden om, at opsige de ni læreransatte. Det skabte selvfølgelig ikke den bedste stemning på skolen.

Året før var den kommunale skole på øen blevet nedlagt. Bogø Kostskole havde lejet bygningerne og overtaget de fleste af eleverne. Beslutningen om opsigelserne forårsagede derfor en oprørsstemning på øen.

Oprettelse af en Idrætsefterskole var muligheden for at genoprette den gode stemning.

Forudsætningerne
Det var tvivlsomt, om vi kunne nå at oprette en ny skole til start efter sommerferien 1992. Vi skulle have kulturministeriets tilladelse, vi skulle have nye vedtægter og vi skulle selvfølgelig også have et koncept for den nye skole. Vi skulle endvidere skaffe over 50 nye efterskoleelever.

Opfyldelse af disse forudsætninger krævede opbakning og velvilje fra alle involverede. De krævede også koordinering. I skolens ledelse blev opgaverne fordelt. Peter Mikkelsen blev fritaget for den daglige drift. Hans opgave blev at skabe konceptet for den nye skole.

Forberedelserne
For at få statstilskud til en ny skole skulle denne anmeldes mere end et år forud for dens start. På Møn havde en gruppe anmeldt en ny efterskole. Vi så en mulighed for at kunne overtage deres anmeldelse. Vi holdt møder med gruppen, og de var ikke uvillige. De havde selvfølgelig deres betingelser. De ønskede for eksempel, at de skulle besætte lederposten.

Det passede ikke ind i vores tankegang, så vi måtte prøve andre veje.

Vi fik etableret et samarbejde med Efterskoleforeningen, som var meget positiv. Det førte videre til samarbejde med Kulturministeriet. Det lykkedes at få tilladelsen under forudsætning af, at den nye skole ikke var en selvstændig skole men en afdeling af Bogø Kostskole. Vedtægterne skulle indrettes således at bestyrelse, ledelse og økonomi skulle forblive samlet.

Opgaven herefter var altså at få de nye vedtægter på plads.

Skolekredsen
Det er skolekredsen, der skal vedtage nye vedtægter. Den består af forældrene, de ansatte, skolens bestyrelse samt enkelte særlige medlemmer. De sidste var der kun få af, tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer.

Vedtægtsændringer skal vedtages med 2/3 af stemmerne. Derudover skal antallet af ja-stemmer udgøre mindst 30% af hele skolekredsen. Hvis ikke dette er opfyldt skal vedtægtsforslagene sendes til skriftlig afstemning. Dette ville bevirke, at idrætsefterskolen ikke kunne nå at starte umiddelbart efter sommerferien.

Der var mange holdninger og meget snak, men én ting forenede de forskellige grupperinger: Ønsket om genansættelse af de ni læreransatte.

Den 13. februar 1992 lykkedes det at samle det fornødne antal stemmeberettigede til et ekstraordinært skolekredsmøde, og med overvældende flertal blev vedtægterne vedtaget. Kulturministeriet godkendte vedtægterne den 29. april 1992.

Det videre forløb
Nu manglede kun eleverne. Der blev fremstillet plakater og foldere. Målgruppen var idrætsforeningerne. Sjælland og Lolland-Falster blev kørt tyndt, og der blev opsat plakater i alle haller og klubhuse. I løbet af kort tid var der tilstrækkeligt med tilmeldinger. Det betød genansættelser, det betød optimisme, det betød, at alle sejl kunne sættes for at skabe en virkelig god idrætsefterskole.

Forløbet var selvfølgelig ikke uden omkostninger. Det var en tid med stor lærerarbejdsløshed og varsel om afskedigelse var en voldsom oplevelse, som det tog år at komme over.

Konceptet
Det var en grundidé, at skolen skulle være boglig, og at det idrætslige skulle sigte mod breddeidrætten. Flere skulle have lyst til at hjælpe til i foreningerne.

Der fandtes enkelte skoler med samme idrætslige sigte. Der er i efterskolekredse et stort sammenhold og vi fandt i Nordjylland en skole med et koncept, der tiltalte os. Det var allerede i juleferien 1991 at Peter Mikkelsen og Benny Knudsen besøgte skolens forstander og gennemgik deres opbygning. Besøget bevirkede, at det idrætslige og praktiske grundlag for idrætsefterskolen var lagt.

Forberedelserne
Ledelsen havde fordelt opgaverne således, at det var Peter Mikkelsen, der skulle være skoleleder. Han samlede en gruppe på fem medarbejdere, der brændte for idéen. Det blev deres opgave at udforme det idrætslige indhold og hele dagligdagens forløb.

Der blev opstillet tre krav til de nye elever: Man skal være særdeles interesseret i idræt, men man behøver ikke at være ”god”. Interessen er nok, når man også gider at svede. Så skal man kunne lide de spille- og ordensregler, der er på skolen. Man har selv valgt, og derfor kræves det, at man er positiv.

Idræt
Der blev på et tidligt tidspunkt taget kontakt til De Danske Skytte-, Gymnastik og Idrætsforeninger. Det bevirkede, at skolen blev autoriseret til at udstede instruktørbeviser.

Skolen valgte at profilere sig på bl.a. tennis og sejlsport, men derudover var der tilbud om badminton, fodbold, gymnastik, basketball, surfing og volleyball. Der var også tilbud om natur/fritidsliv, musik, musical, folkedans, medieværksted, håndarbejde, kreativt værksted, idræt og kost, edb og ridning.

Boglige fag
Det blev fastlagt, at indholdet skulle følge kostskolens indhold. Bøger, materialer, terminsprøver og eksaminer var fælles for de to skoler.

Et år på Grønsund skulle være en oplevelse. Efter opholdet skulle eleverne videre med en ungdomsuddannelse og have et godt fagligt grundlag.

Praktisk arbejde
Eleverne skulle medvirke med rengøring, pedelarbejde og køkkentjans. De enkelte elever holdt selv deres værelser. Resten af Borgen skulle på tur passes i fællesskab, det gjaldt også udendørsarealerne. Maden skulle fremstilles i skolens køkken, men også her medvirkede der elever. Anretning, servering og opvask gik også på tur.

Klar til start
I august ankommer eleverne, 24 piger og 30 drenge. Ni lærere står klar til at være kontaktlærer for hver 6 elever. Kosteleverne er blevet samlet på tre afdelinger og Borgen er nu idrætsefterskole.

Bekymringerne om skolens overlevelse er afløst af gå på mod og optimisme. Ingen afskedigelser, men ansættelse af fire nye lærere.

I gang
Bladet Dansk Idræt fra oktober 1992 skriver, at skolen oser af spændende aktiviteter, tryghed - og liv så det er til at forstå.

Stemningen smitter i den grad på folk udefra, at man har svært ved at få sig selv til at forlade stedet igen, og man henfalder til lettere irritation over sin dåbsattest, som forhindrer en indmeldelse. Til gengæld burde det være enhver ung forundt at få et ophold på sådan et sted – ikke kun som hjælp til den ofte svære løsrivelsesproces, men simpelthen også som et led i en ordentlig opdragelse.

Efter to måneder på skolen er de unge da også fuld af lovprisning, og de fremhæver især det gode sammenhold, og de nye venner man får, men bestemt også, at man lærer at klare sig selv, og lærer at leve op til de krav, der bliver stillet.

10 år efter
Ved 10 års jubilæet i 2002 kunne Benny Knudsen som skolens forstander samle op på, hvad vi havde opnået.

Idrætsefterskolen Grønsund arbejder ud fra et bredt kulturelt, humanistisk menneskesyn og er uden forbindelse med ideologiske organisationer. Eleverne skal have et solidt, alment grundlag af basale færdigheder og kundskaber. At være på Grønsund er ikke et ferieår. Det er ikke et år, hvor man lægger kundskaberne på hylden og beskæftiger sig med menneskelivet, som Grundtvig sagde. Tværtimod kan vi godt anvende det boglige og det idrætslige som udgangspunkt for virkelyst, fordybelse, kreativitet og oplevelser.

I det daglige samarbejde mellem eleverne og skolens medarbejdere lægger vi vægt på gensidig tillid og respekt, medansvar og engagement, humor og varme.

Fællesskabet og fællesskabets forpligtelser er den største værdi, vi kan give de unge mennesker. At man er noget; at de andre ikke ville have det helt så godt, hvis ikke alle ydede deres bidrag.

Det kan vi alle sammen tale meget om. Og at tale om fællesskabets værdier flytter ikke en brik. Kun gennem oplevelsen, samværet, forpligtelserne, kun ved at leve i og med fællesskabet, sker udviklingen.

Det er målet, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Selvstændighed og ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne, nysgerrighed og åbenhed er personlige kvaliteter, der søges udviklet. Unge der vælger at ville.

Vi ønskede at skabe en skole, der gør en forskel. Vi er ikke blevet skuffede. Men alt lader sig kun gøre med gode medarbejdere, med positive forældre og motiverede elever. Der er vi heller ikke blevet skuffede.

Benny Knudsen
Bogø Kostskole/Idrætsefterskolen Grønsund
Lærer 1962 - 1970
Viceforstander 1970 – 1988
Forstander 1988 - 2005

Foto: Jesper Heien
Sportsnyheder fra Bogø IF Motion, Bogø Bikers
Af Jesper Heien
16.8.2017

Cykelløbet Bornholm Rundt er nu blevet til en tradition. Fire flotte fyre var på tur, og de 103 km. skulle besejres. Det gik fuldstændigt efter planen. Alle kom rundt i supergode tider uden styrt eller punkteringer. De fire unge fyre som havde trænet mange timer på landevejen: Ulrik Brugsmand, Thomas Bægård alias Mr. StorKlinge og Leif Werge også kaldet Speddo samt undertegnede Jesper Heien, Kaptajnen.

En hyggelig weekend med god mad og drikke (lidt øl), og masser af dejligt vejr. Det eneste som drillede os var en kraftig modvind rundt på de mange kilometer. Hvis

i ikke har prøvet dette løb, så kan man nå at træne op til næste års løb, det bliver i uge 34. Gå ikke glip af muligheden, kom frisk til cykeltræning med BIF, Bogø Idrætsforening.. Vi cykler tirsdage og torsdage klokken18.30, og søndage klokken 09.00. Vi mødes ved Dagli Brugsen.

Tusind tak til vores vigtigste sponsorer: Evers Chokolade og Bryghuset Møn, samt Dagli Brugsen Bogø og Bogø.eu,. Vi glæder os til at se jer. Næste store løb på klubbens cykelliste er Møn Rundt den 27. august 2017 klokken 09.00

Med mange venlige cykelhilsner
Jesper Heien, cykelkaptajn, BIF

Foto: Jørgen Stæhr
Bogø Mølle søger frivillige hjælpere
Af Helle Bohnfeldt
16.8.2017

Bogø Mølle søger interesserede frivillige til at vedligeholde den fredede del af møllen op gennem stokværkene.

Rigtig mange gæster møllen hvert år, og det kunne være rart, hvis alt det fantastiske inventar præsenterede sig bedre vedligeholdt, end det gør nu. Det får bestyrelsen desværre at vide rigtig tit. Vi gør, hvad vi kan, men det er ikke nok.

Derfor håber vi, at der på øen er nogle mennesker, som vil påtage sig den opgave.

Vi forestiller os ikke, at man nødvendigvis behøver at være medlemmer af bestyrelsen. Der refereres direkte til formanden, og I bestemmer selv, hvor mange timer, I vil bruge på opgaven.

Men det, der er brug for er fx at sikre hatten mod invasion af fugle (at få sat hønsenet op, så hullerne i hatten lukkes), at feje ned og støve af og rense op, så der er pænt på hvert stokværk. At smøre og tørre inventaret af der, hvor I mener, det kunne være en god ide. Måske sikre trapperne med små kunstgreb – det er jo begrænset, hvad man må foretage af ændringer i en fredet mølle.

Kort og godt: Vil du være med i et lille mølleteam, som er ansvarlig for møllens indre? Så kontakt Helle Bohnfeldt helle.flemming@mail.dk på mail eller mobil 21602907 – gerne snart.

Bogø Møllelaugs Bestyrelse


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Fra filmen Valerian and the City of a Thousand Planets. Foto: Arkiv
Fra Biografen i Stege
Science fiction og brutal spansk thriller i Biografen Stege
16.8.2017

18.-20.august kl.19 gæster science fiction-filmen Valerian and the City of a Thousand Planets Biografen Stege: Science fiction-filmen Valerian and the City of a Thousand Planets er baseret på den franske tegneserie om de to altid mundhuggende rumagenter, der på dansk har titlen Linda og Valentin.

I det 28. århundrede lever millioner af skabninger fra forskellige planeter i fred på rumstationen Alpha. De to menneskelige rumagenter, Valerian og Laureline, der kan rejse frem og tilbage i universet og tiden, sendes på en mission til Alpha. Agenterne har fået til opgave at beskytte kommandøren Arun Filit, som skal deltage til et møde om udefrakommende trusler med de andre planeters repræsentanter. Hurtigt opdager Valerian og Laureline, at noget er galt, og det sender dem ud på en rejse, der afslører en dødbringende hemmelighed. Valerian and the City of a Thousand Planets er instrueret af Luc Besson (Léon, Nikita, The Big Blue, Taken, Subway m.fl.), der tidligere har udforsket genren i rumeventyret Det femte element med Milla Jovovich og Bruce Willis.

Instruktøren har længe haft et ønske om at filmatisere tegneserien, men han har efter eget udsagn ventet, til de filmteknologiske virkemidler var gode nok til at skildre det farverige univers. Medvirkende er bl.a. Dane DeHaan, Cara Delevingne, Clive Owen, Rihanna, John Goodman, Herbie Hancock, Ethan Hawke, Rutger Hauer, Kris Wu og danske Alexander Willaume. Valerian and the City of a Thousand Planets vises i 3D.

21.-23.august kl.19 gæster den spanske thriller May God save us Biografen Stege.

De kan åbenbart noget med spænding i Spanien! May God save us er produceret af holdet bag den spanske krimisucces, Marshland, der var en succes herhjemme i 2015. Filmen var nomineret til hele 16 priser ved San Sebastián filmfestival i 2016, hvor den løb med prisen for bl.a. Bedste manuskript. Vi så filmen på filmfestivalen i Toronto i 2016, og denne thriller, der har stærke referencer til både No Country for Old Men og Psycho, fik os til at sidde ude på kanten af stolen af bar spænding!

Madrid, 2011. Den varmeste august i mands minde. Halvanden million pilgrimme afventer pavens besøg og byen er under overvågning af sikkerhedsstyrker. En række ældre kvinder bliver pludseligt myrdet. To politikommissærer, som ingen ønsker at arbejde med, sættes på opgaven at opklare mordmysterierne. Men det viser sig at være vanskeligere end som så og filmens spænding stiger, da vi som publikum får at vide, hvem seriemorderen er og følger denne udi hans gerninger.

Instruktører er Rodrigo Sorogoyen og de medvirkende bl.a. Antonio De La Torre (Natportieren, Marshland, Volver m.fl.) og Roberto Alamo (Huden jeg bor i, Chrysalis, La gran familia española m.fl.).

Se mere her: biostege.dk

Foto: Arkiv
Film om Bogø
Af Jørgen Stæhr
3.5.2017

Vi har fået en god film om Bogø, og fået er for en gang skyld så rigtigt som det er skrevet. Alle der ser filmen konstaterer begejstret at der er tale et professionelt stykke arbejde som uden tvivl vil komme til at udgøre et førsteklasses værktøj i lokalrådets salgsbestræbelser.

Men hvad er historien bag tilblivelsen? Det begyndte med at Ulrik for cirka 4 måneder siden blev ringet op af esoft creative - et firma som oplyste at de producerer film på bestilling om allehånde emner, og fortalte at de ville tilbyde at producere en film om Bogø for at have den i deres portefølje som et eksempel på hvorledes man med deres film kan støtte et lille dynamisk samfund i dets arbejde med at få unge børnefamilier til at flytte dertil, og det hele skulle ikke koste os en øre.

Kjeld Sørensen som i mellemtiden var blevet tovholder på projektet sagde selvfølgelig ja tak, og da man kort tid efter gik i gang med opgaven fulgte han med filmholdet rundt på øen og pegede på hvor man skulle hen næste gang, og i øvrigt interviewede han dem der blev filmet.

Der blev optaget ti gange så meget materiale som det man tog med i det færdige produkt, og Lokalhistorisk Forening vil formodentlig give deres højre arm for at have en kopi af hele molevitten i deres arkiver til moro for kommende videbegærlige generationer.

Hvis man gerne vil se den nye Bogøfilm så klik her Velkommen til Bogø