Endelig oprandt dagen for det adviserede foredrag, som vi havde glædet os så meget til, om åledrivkvasen K1054 KAREN samt om ålefangst med drivvod i vore farvande, som tog sin begyndelse for cirka 150 år siden. Der var forsamlet mere end fyrre tilhørere i Bogø Sejlklubs smukke lyse klubhus og Arne Gotved lagde ud med den forunderlige fortælling om bogøfiskerbåden som efter 20 år i ”udlændighed” er vendt tilbage og nu atter ligger fortøjet på sin vante plads ved kajen på Lindebroen.

Karen K1054, som i hele sin hidtidige liv har bevaret sit navn blev bygget i 1921 af tømrermanden Anders Andersen i Kalvehave, har været i aktivt fiskeri i 74 år og har tidligere været hjemmehørende på Bogø, hvor Jan (havnefoged) Hansens bedstefar, Theodor Hansen, i mange år fiskede med båden indtil han hørte op og solgte fartøjet, som i en årrække derefter blev benyttet som lystfartøj. Karen kom til sidst i hænderne på en nær ven af Arne Gotved, og vedkommende, som var træskibsentusiast ligesom Arne, ofrede mange penge og oceaner af tid og kærlighed på at bringe skibet, som trængte voldsomt til en restaurering, i en stand så det i hovedtrækkene fremtræder, som da hun blev bygget

Lige da vennen efter endt restaurering skulle til at nyde resultatet af sine anstrengelser blev han tragisk nok ramt af en fatal sygdom. Han ville gerne sikre fartøjet – der imidlertid var erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden - som varigt kulturminde, så der blev i huj og hast sammensat vilkår som ejeren samt dennes hustru og to sønner med stor velvillighed godkendte, og som betød at Arne Gotved skulle oprette et ejerlag der ville fortsætte bevaringen af båden som historisk fartøj. Dette er i mellemtiden fuldbragt, og der er også oprettet en åben vennegruppe, som meget passende har fået navnet ”Karens Venner”.

Det er i øvrigt ikke en forsamling man kan lige gå hen og melde sig ind i, men hvis interesserede stiller deres kvalificerede arbejdskraft gratis til rådighed, eller på anden måde er hjælpsom overfor projektet, så vil rette vedkommende notere sig indsatsen, hvilket godt kan medføre at man bliver inviteret indenfor i varmen. Det skal lige indskydes, at en åledrivkvase er et skib som for bakkede sejl, drivende sidelæns, trækker et vod gennem bundvegetationen med henblik på at fange ål. Ordet kvase fortæller at båden har en indbygget dam, hvor fangsten kan opbevares indtil den skal sælges.

Så var det Svend Aage Christensens tur på podiet. Svend Aage berettede at danskerne sidst i attenhundredetallet fangede ål med faste redskaber som ruser og lignende, og at der omkring dette tidspunkt dukkede en del tyske fiskerbåde op i de danske farvande som benyttede drivvod på en hidtil uset måde. Disse fiskere kom til Danmark fordi tyske myndigheder begrænsede antallet af tilladelser til at fiske med drivvod ved den pommerske kyst.

Da den nye måde at fange ål på var ret effektiv, følte danskerne sig truede, og der opstod af den grund en del gnidninger indtil danskerne fandt ud af, at de jo selv kunne bygge drivkvaser, og da deres konstante pres på myndighederne for at få dem til at forbyde udlændinge at fiske i Danmark langt om længe gav pote, havde de igen fangstområderne for sig selv, og nu med en forbedret teknologi.

Ålefangst var omkring århundredeskiftet (1900) big business fordi nordtyskerne satte overmådelig stor pris på de gode fede ål, og alle handelsveje med de eftertragtede fisk gik mod Berlin, styret af nogle driftige grossister, som i lang tid, og ikke så sjældent med midler som næppe tålte dagens lys, formåede at holde konkurrenterne væk, og dermed priserne oppe.

I 1920 blev der fanget omkring 5000 tons ål i Danmark; et tal som i nyeste tid er dalet til beskedne 500 tons. Ikke fordi folk ikke kan lide ål mere, men fordi der ikke er flere.

Det var tydeligt for enhver at Svend Aage havde gjort sit hjemmearbejde godt og grundigt med hensyn til at støve interessante informationer op, og da han samtidig var en knaldgod engageret fortæller, som ved behændig brug af audiovisuelle hjælpemidler, mesterligt forstod at formidle sin historie, fik tilhørerne netop den spændende og interessante oplevelse som de havde håbet på at få.
I Møns Lokalarkiv har jeg fundet dette fine billede af Farøgård. Årstal ukendt.

Som bekendt eksisterer gården ikke længere.

Hvor gammel den egentlig var, vides ikke. Fra Rasmus Stæhrs dagbog 1800 - 1854 vides, at han brugte meget tid og mange penge på at reparere gården og udvide den.

Gårdens tilstand gjorde, at den blev revet ned for en del år siden. En renovering havde været yderst kostbar og umulig af gennemføre.

Men nyd billedet - et smukt eksempel på en gammel firlænget bondegård.

Det er efterhånden en tradition, at der på møllen op til jul bliver opført en crazy julekomedie for børn og deres voksne. Således også i år, hvor der bliver forestilling lørdag den 19. og søndag den 20. december – begge dage kl. 16:00.

Som vanligt er det Alis og den stærkt besatte teatertrup ”de andre”, som står for alt lige fra manuskript og kostumer til selve fremførelsen, der som vanligt bliver ledsaget af musik fra det legendariske juleorkester.

Historien i år er helt ny. Selvfølgelig drejer det sig om jul – men denne gang iblandet så forskellige temaer som stjernestøv, globalisering og nye tider.

Møllefolkene vil være på plads og sørge for lidt til ganen i pausen.

Billetter til de 2 forestillinger vil snarest blive sat til salg – nærmere herom følger.
Morten havde købt en dåse Surströmming, og havde udfordret mig på en duel. Spiser du det, gør jeg det også. I baghovedet kørte noget om konservering af rå fisk ved nedgravning og halvvejs forrådnelse. Noget om at man i Alaska havde de fleste tilfælde af botulisme, også kaldet pølseforgiftning, ved angreb på nervesystemet og kan være dødelig ved lammelse af åndedrættet

Men det er jo næsten en Svensk nationalret. Leveres på konserves. Så det kan vel ikke være så slemt. Myndighederne i Sverige må da have kontrol med den slags. På den anden side var dåsen ved at blive lidt bulet, som tegn på at der er ved at foregå noget ukontrollabelt inden i dåsen. Britta havde advaret Morten flere gange: ”Hvis den dåse eksploderer i mit køleskab, skal det hele på ”omlasteren”. Køleskab og alle madvarerne og så vil jeg have et nyt. Måske vi også bliver nødt til at flytte over i stalden til køerne mens håndværkere maler hele huset.”

Hvad gør man? Jo man søger information på nettet hos You Tube. De har svar på næsten alt. Det skulle jeg vist nok ikke have gjort. Flere videoer viste samme resultat. Alene under åbning af dåsen kastede folk op. Jeg tav, og holdt det for mig selv.

Som om det ikke var nok med Surströmming, så havde Morten hidkaldt forstærkning fra en god ven, Jens Kruse. Han havde forbindelser til Island hvor man havde en specialitet med haj som blev gravet ned. Spurgte ikke om en nærmere opskrift om gravedybde, eller om der skulle indvolde med. Det var bare for ulækkert.

I lørdags oprandt så dagen. Finn Zachodnik var tilkaldt som ekstra forstærkning, idet han havde prøvet det før. Morten insisterede på at dåsen skulle åbnes under vand. Det var vist en god ide, for dåseåbneren havde dårligt prikket hul i låget, før der stod en stråle af noget, der lugtede som rådnende vand. Finn fuldbragte åbningen og serverede de fineste lyserøde sildefileter på en tallerken. Men lugten var umiskendelig dårlig. Af samme årsag var det blevet påbudt, at indtagelsen skulle foregå udendørs. Sådan en sildefilet, dryppet godt af, på et stykke groft rugbrød, kunne absolut spises. Ligesådan med den begravede haj. Som lidt slik i et syltetøjsglas spiddet på en tandstik og med en konsistens som fast rygspæk fra en gris, men med en smag og duft som bragte minderne om rådne æg i fysiklokalet frem. Men spises kunne det da.

Bagefter fik vi lov til at komme indenfor. Og så var det jo ligesom en anden slags pålæg, der var kommet på bordet. Dertil øl og snaps. Men vi gjorde det, og der skal godt nok gå lang tid, før jeg gør det igen.
Den afbildede svampeopsats befinder sig i Herthas forhave. Den er enormt stor, vel ca. 30-40 cm i højden. Hertha aner ikke hvad det er for en himstregims. Det er vist første år den har vist sig.

Selvom jeg har kigget på nettet og i vores svampebog er det ikke lykkedes at finde ud af hvad det er for en.

Igen må vi altså appellere til den eller de eksperter som beskedent og stilfærdigt sidder inde med en viden som de formodentligt gerne vil dele med deres bysbørn. Øs meget gerne af jeres visdoms dybe brønd, og belær os.

Men skulle eksperterne opgive fordi der er tale om noget helt enestående og yderst sjældent, så kan det være at Bogø bliver lige så berømte som dengang da der blev lavet Bogø Chokolade på øen.

Og det er meget forståeligt. Hvis man er bonde og igennem årene har kunnet glæde sig over de pæne økonomiske udbytter som en sukkerkvote kunne afstedkomme (hvilket gælder for de fleste af Bogøs landmænd), er der udsigt til ret så markante ændringer hvad angår denne afgrøde. Den 1. oktober 2017 bliver EU´s sukkerkvoter - som har været en af hjørnestenene i EU´s sukkerforordning – afskaffet.

Landmændene har dog truffet aftale med Nordic Sugar Nykøbing om de mængder som kan leveres i 2016, men sukkerfabrikken har bedt roeproducenterne om holde igen med leverancerne så meget de kan, da man har fem års produktion af sukker liggende på lager.

Den europæiske sukkerindustri har i det sidste årti været igennem en periode med fabrikslukninger og en væsentlig reduktion af produktionen. Samtidig er markedet i stadig større grad blevet åbnet for toldfri import fra Mellemamerika, Asien og Afrika.

Priserne er i øvrigt indenfor den seneste årrække faldet så meget, at den mængde rent sukker som for 7 år siden gav en indtægt på kr. 300.000 i dag er faldet til det halve; og da udgifterne til roefrø, sprøjtemidler og vognmænd er kraftigt stigende har man i nogle år set sig om efter afgrøder som giver et fornuftigt afkast og som samtidig er billigere at dyrke.

Det er uden tvivl en af grundene til at bogøerne i stigende grad kan nyde det smukke syn af store gulblomstrede arealer med raps.
Så er der igen i år indsamling af pakker til børn i Dagli’Brugsen. Julesækken vil være at finde fra den 27/11-2015, hvor alle børn i hele december måned kan hænge deres julestrømper op .

Man kan pakke nye ting ind, og gamle brugbare ting, som man mener kan blive til gavn og glæde for andre børn.

Alle gavepakkerne vil blive doneret til forskellige organisationer, som fx Red Barnet, Børns Vilkår, og Folkekirkens Nødhjælp.

Vi håber at der er mange som igen i år tænker på andre børn og det ved vi, at vi gør her på Bogø.

Vi ses i Brugsen.

Med venlig hilsen
Julesækkens Alfer

Søndag den 22. november, kl. 11 til ca. 13, kan du tage med på en guidet tur på Vestmøn og opleve den imponerende jættestue Kong Asgers Høj. Turen er arrangeret i samarbejde mellem Museum Sydøstdanmark og Vordingborg Kommune, Land og Miljø, og der vil både berettes om bondestenalderens runddysser og jættestuer og om sagn fra Møn knyttet til højene. Desuden kan du får en historie om dyrelivet knyttet til jættestuerne, herunder opleve den sjældne Grotte-edderkop.

Storstensgrave, bondestenalder og sagn om højene
Arkæolog Birgitte Fløe Jensen fortæller om storstensgravene – både runddysser og jættestuer fra bondestenalderen og hvorfor gravene er fredet. Du kan opleve det imponerende gravkammer indefra, så husk pandelygte. Naturvejleder Elise Hvelplund Brink fortæller om landskabet og geologien på Vestmøn, som danner baggrund for at forstå livsgrundlaget i bondestenalderen.

Historiker Berit Christensen fortæller om sagn fra Møn, herunder sagn og myter, der udspringer fra højene.

Dyrelivet i jættestuerne i dag
”Jættestuen er i dag beboet af den sjældne Grotte-edderkop, hvor du kan se dens hvide æg-sæk hænge ned fra loftet. I 2012 blev Grotte-edderkoppen fundet i Kong Asgers Høj. Den er sjælden i Danmark, så pas godt på den!” fortæller naturvejleder Elise Hvelplund Brink og tilføjer at også andre insekter, krybdyr og padder bruger jættestuer som overvintringssted.

Mødested: P-plads på Kong Asgers Vej, 60 meter vest for Orehældvej, 4780 Stege.
Referat fra bestyrelsesmøde hos Michael Olesen: Til stede: Michael Olesen, Kjeld Sørensen, Benny Knudsen, Søren Jespersen, Mai-Brit Klog, Anders Marchsteiner og Richard Naylor. Afbud fra: Lis Hummel og John Konggård Hansen. Der var ved mødet enighed om at fordele arbejdsopgaverne mellem alle medlemmer.

Dagsorden: Papcontainer ved brugsen: May-Britt havde før bestyrelsesmødet talt med Ulrik, som havde sagt at han godt ville være behjælpelig med presning af pap i brugsens presse, frem for at der blev etableret en ny pladskrævende på parkeringsområdet. Lokalrådet drøftede evt. at være behjælpelige med etablering af området bag containere, så der kunne skaffes mere parkeringsplads. Lis Hummel tager dialogen med Ulrik om betingelserne.

Skiltning ved Grønsundvej/Bogø Hovedgade: Problemer med høj hastighed på Vestergade og Farøvej: Bestyrelsen drøftede de to punkter under et og blev enige om at tale med forvaltningen om eventuelle løsninger, herunder evt. opsætning af hastighedstrailer for at få et overblik over problemets omfang (statistik over fart), og undersøge nye alternative muligheder for vejføring på Farøvej, evt. 60 km i timen. Anders Marchsteiner tager dialogen med div. myndigheder.

Dårlige bygninger, hvad kan der gøres, hvad siger loven: Nabohjælp, der består i at hjælpe naboer med at rydde op: Bestyrelsen behandlede punkterne under et og var enige om at det var et ømtåleligt emne for nogle. Kjeld Sørensen undersøger hvilke muligheder der er, og tager evt. kontakt med de berørte husejere. Der findes nabohjælp/ren by grupper i andre kommuner måske vi kan bruge deres materiale.

Dæmningen mellem Farø og Bogø: Bestyrelsen har tidligere kontaktet kommunen i samme anledning, og oplyser at de er opmærksomme på problemet. Lokalhistorisk bog: Bestyrelsen drøftede flere muligheder, måske hjælp fra en phd. studerende eller historiker Anders Marchsteiner vil prøve at kontakte de studerende som skrev materiale om Bogø, måske de vil eller kan skabe en kontakt. Mai-Brit Klog vil tage sig af kontakten til lokalhistorisk forening.

Historien om vejnavne: Bestyrelsen var enige om at antallet af vejnavne med lokalhistorisk interesse er stærkt begrænset (måske 2) så en beretning i den "nye" lokalhistoriske bog kunne måske tilfredsstille de lokale behov. Evt. tillæg til vejskilte blev drøftet. Stier, skal der flere, og hvor: Bestyrelsen blev enige om at det "gamle" stiprojekt skulle gøres færdigt i det der mangler en del underskrifter fra involverede lodsejere. Michael Olesen og Anders Marchsteiner indsamler de manglende underskrifter. Formanden lovede de nye bestyrelsesmedlemmer at de kunne få kort med de indtegnede stier, da ikke alle vidste hvor de lå. Der blev ikke ved dette møde taget stilling til flere stier.

Lille korps af ambassadører der kan byde tilflyttere velkommen (evt. lave en folder): Bestyrelsen var enige om at det er en rigtig god ide, men at det i praksis havde fungeret dårligt. Der var enighed om at dem som købte huse med weekendattest skulle med i ordningen, det er jo formodentlig folk som bare flytter hertil senere. Michael Olesen og Kjeld Sørensen taler med teamet. Samle-skrald-dag: Ulla Nielsen og May-Britt Dahl Hansen vil koordinere indsatsen, og bestyrelsen sponsere fortæring. Datoen er ikke fastlagt endnu.

T-shirts: Bestyrelsen ligger pt. inde med en del T-shirts, og blev enige om at give nogle af dem væk på betingelse af at de indgår i et projekt re-design. Det er intensionen at lave en udstilling med de re-designede T-shirts med præmie for bedste ide/udførelse, og dermed måske muligheden for at få solgt lageret ud. Ideerne er mange og stadig på tegnebrættet, og der arbejdes stadig kreativt på en smart ide af Michael Olesen, Kjeld Sørensen og Richard Naylor som backup.

Udviklingsplanen: Der arbejdes pt. med at forny den eksisterende udviklingsplan, i den anledning vil der blive indkaldt til et borgermøde datoen er ikke fastsat endnu. Benny Knudsen står for den praktiske fornyelse, og Richard Naylor og Søren Jespersen vil stå som arrangører af borgermødet.

Bogø.eu ønsker vi gør dem til "Bogøs hjemmeside": Bestyrelsen blev enige om ikke at vælge en hjemmeside.

Nye mødedatoer: 25/11-15 kl.19.00 Richard, 20/1-16 kl.19.00 Kjeld, 24/2-16 kl.19.00 Søren, 30/3-16 kl.19.00 Benny, 27/4-16 kl.19.00 lis, 25/5-16 kl.19.00 Anders, 15/6-16 kl.19.00 Maj-Brit.

Eventuelt: Bestyrelsen drøftede fremtidige projekter og ideer.

Udover de sidste Spectreforestillinger – så alle kan nå at få set James Bonds nyeste eventyr – byder den kommende uge i Biografen Stege på hele 3 film med stærke kvindelige hovedroller:

Den første film 45 år – spiller d. 9. - 11. november kl. 19 og har Charlotte Rampling i det britiske, Guldbjørnsbelønnede kammerspils absolutte hovedrolle. Kate og Geoff Mercer lever en fredelig pensionisttilværelse med hinanden, deres hund og en masse bøger. En uge før deres velplanlagte 45 års bryllupsdag dukker et brev op med nyheden om fundet af liget af Kates mands første kærlighed. Opdagelsen af det nyopdagede, gletscherfrossede lig rejser mange spørgsmål til bl.a. følelser, ægteskab og den fælles fremtid. Filmen har fået 6 mesterværklige stjerner i filmmagasinet Ekko; er skrevet og instrueret af Andrew Haigh og rollen som Kate Mercers mangeårige ægtemand spilles af Sir Tom Courtenay.

Den anden film Jeg er Ingrid spiller d. 12.november kl. 14:15 og d. 15. november kl. 16 og er en fejring af 100-året for Ingrid Bergmans fødsel. Stig Björmans film om den store svenske skuespillerindes liv og kærlighed er baseret på hendes egne dagbogsnotater, filmklip og breve. Udover oceaner af den kompromisløse Bergmans egenproduceret materiale medvirker hendes egne børn: Isabella, Roberto, Ingrid Roselinni og Pia Lindström. Den 7-dobbelt Oscarnominerede og 3 gange Oscarvindende Ingrid Bergman var en af de mest talentfulde skuespillerinder i Hollywoods guldalder og i dette jubilæumsår fejres stjernen bl.a. med en årets plakat og hel sektion i Cannes og nu Jeg er Ingrid, der er er et intimt portræt og et fascinerende indblik i den kompromisløse stjernes dengang radikale syn på karriere, moderskab og kærlighedsliv.

Den sidste film Kvinden i guld spiller d. 12., 14.-16. & 20.-21.november kl. 19 og 26. november kl.14:15 og er baseret på en virkelig historie om den jødiske kvinde Maria Altmans kamp for at genvinde sin retmæssige arv og sin families ære. Nazitysklands beslaglæggelse af både ønskede og uønskede kunstværker trak spor langt op i historien, men en kvinde kræver oprejsning og tvinger eftertiden til at se en uskøn fortid i øjnene. Hun får hjælp af en ung handlekraftig advokat og sammen starter de en enestående, juridisk kamp. Maria Altman spilles med vanlig sikkerhed og elegance af Oscarvinderen Helen Mirren.