Det sker på Bogø


Bogø kirke
Søndag den 23. august kl. 10.30 Højmesse

Søndag den 30. august kl. 14.00 Gudstjeneste

Hjemmeside

Der er kirkebil til alle gudstjenester og
arrangementer. Tlf. 55814335.
Kirkebil skal bestilles senest fredag kl. 12.00.

Henvendelse kan ske til sognepræst Charlotte Ringsing-Pedersen

Tlf.:  29 26 50 05, mail: crip@km.dk

 




SummerhuseDanmark Cofman.com Feriepartner-Danmark Sol-og-Strand Novasol Dansommer


Algade 84, Vordingborg


Tlf. 55814210







BOGBUSSEN

Hver onsdag:
Skovvangen 16.45 - 17.35
Brugsen 17.40 - 18.45

Læs mere her



Bogø Lokalråd 2010-2014

John Konggard Hansen
Højdedraget 52
4793 Bogø By
Tlf. 2578 0665 / 3252 0665
j.h.vinnyder@gmail.com

Benny Knudsen
Smedestræde 8
4793 Bogø By
Tlf. 5589 4145
knudsen@engers.dk

Niels Reeh
Vestergade 10
Tlf. 32556001 / 29920264
nreeh@hum.ku.dk

Michael Olesen
Vestergade 8
4793 Bogø
Tlf. 23297658
mao@hjemmeguf.dk

Mai-Brit Klog
Færgegårdsvej 48
4760 Vordingborg
Tlf. 6168 4402 / 5589 4402
makl@vordingborg.dk

Søfartsøen Bogø (PDF)


Karen 2014. Foto: Arkiv
Drivkvasen K1054 KAREN
Af Jørgen Stæhr
12.8.2015

Der er sket noget dejligt på Bogø Havn: Et smukt fartøj er kommet hjem. Karen K 1054 er bygget i 1921 af tømrermanden Anders Andersen på Struve Nielsens strandgrund i Kalvehave. Båden er en klinkbygget åledrivkvase, med en for Smålandsfarvandet typisk skrogform. Den ligner sine størrekusiner fra Fejø, men er noget mindre, en såkaldt halvandenmands kvase. KAREN har været i aktivt fiskeri i 74 år og har tidligere været hjemmehørende på Bogø, hvor Jan (havnefoged) Hansens bedstefar, Theodor Hansen, i mange år fiskede med båden, og Jan har som dreng tilbragt sine sommerferier påmønstret som fisker, så det er med meget stor fornøjelse at han nu dagligt kan glæde sig over synet af det smukt restaurerede skib, som siden 1995 løbende er søgt ført tilbage til sit oprindelige udseende og nu fremtræder i hovedtrækkene som da hun blev bygget.

Drivkvasen K1054 KAREN – der er erklæret bevaringsværdig af Skibsbevaringsfonden med det formål at sikre fartøjet som varigt kulturminde – er købt og overdraget på vilkår at der oprettes et ejerlag, der vil fortsætte bevaringen af båden som historisk fartøj. Laget opretter en åben vennegruppe KARENs Venner og indkalder til orienterende møde i begyndelsen af oktober.

Smilla med sin kanin. Foto: Mia Gerdrup
4H træf på Bogø Mølle
Af Mia Gerdrup
12.8.2015

Søndag kunne man besøge Bogø 4H på Møllen, og deres udsendte drog afsted med stor nysgerrighed. Vejret viste sig fra sin bedste side, - heldigvis for det betød af lederne, børnene og ikke mindst gæsterne havde en dejlig dag.

Det er en håndfuld engagerede forældre, der står bag 4H på Bogø. Omkring 15 børn i alderen 6-11 nyder godt af medlemsskabet. 4H holder til ved Stenkilde hos Stine og Thomas, men tager også rundt efter behov.

Børnene kan få viden og erfaring i at passe kæledyr.

Ja, børnene kan såmænd få et kæledyrskørekort, som inkluderer både viden om dyrets liv og trivsel og den daglige pasning. Det lyder som en super ide, inden der anskaffes hamstere, kaniner osv.

Børnene's viden om dyr og evne til at passe dyrene er allerede blevet afprøvet, idet flere af 4H-børnene deltog på Bregentved og opnåede fine placeringer.

Der bliver også dyrket haver, hvor man høster og det blev fortalt, at gruppen har fået suppe med egne afgrøder til møderne. Suppe med 4H-urter blev serveret til søndagens arrangement og smagte ganske fortrinligt. Naturen omkring os er fyldt med insekter, - det var således muligt at låne et insektnet og gå på jagt på den tilstødende mark og fange lidt af hvert.

Fangsten kom over i smarte bokse med indbygget forstørrelsesglas, og så kunne man se nærmere på græshopper, sommerfugle osv. Der var selvfølgelig masser af opslagsbøger og hjælp til at identificere fangsten.

Et af dagens højdepunkter var selvfølgelig hønse-skidnings-konkurrence, hvortil Thomas havde medbragt egnede høns.

Britta fra Farø leverede et andet af dagens højdepunkter ved at møde op med 4 killinger. Killingerne var 6 uger gamle og havde dermed absolut maximal nutte-udseende.

Britta forsøgte ihærdigt at afhænde killingerne. Det udløste en del forskellige holdninger på stedet; - eksempelvis var der flere børn, der var helt indstillet på at tage mindst een killing med hjem. Mens forældrene ikke syntes det var en helt god ide. Så hvis nogen skulle stå og mangle en kat til hjemmet, så gi' Britta et praj.

Det var en fornøjelse at se børnenes engagement i deres dyr og lytte til al deres viden. Bogø 4 H har en hjemmeside: http://www.bogoe-4h.dk/414444060 og kan også findes på Facebook. Hvis du skulle være mere nysgerrig, eller evt. vil melde dit barn ind.


Jesper, Nicole og Esther har købt vildt ind. Foto: Per Kosjon
Grænsehandelen rykker tættere på
Af Per Kosjon
12.8.2015

I den forgangne weekend afholdt vores naboer fra Hårbølle sit årlige landsbyloppemarked. Helt som vores egen Lopperoad var de lokales gamle ting og sager flyttet fra pulterkamrene og ud i indkørslerne. Her var det muligt at gøre både gode og mindre gode handler.

Adskillige Bogøere havde taget turen over til Møn for at deltage i kampen om de bedste lopper. Og man må sige, at der blev købt stort ind. Der er således indført store mængder af både skrammel og klenodier til vores lysegrønne ø. For eksempel hjembragte familien Heien alene så store mængder, at de enten må bygge ud eller starte egen loppebutik.

I mange år har Bogøerne byttet loppeting med hinanden. Er man blevet træt af noget, er det prompte blevet solgt eller foræret væk på et af øens mange loppemarkeder eller via Bogø Brugtbørs.

De gode folk fra Hårbølle har så nu sørget for, at friskimporterede ting kan komme i omløb på Bogø. Nogen vil måske ønske, at Hårbøllerne tager revanche lørdag den 12. september og invaderer den bogøske lopperoad, så der på den måde også kommer grænsehandel den anden vej.





Bogø Kro sættes i stand. Foto: Per Kosjon
Bogø Kro har fået ny ejer
Af Per Kosjon
12.8.2015

Så er det endelig ved at være slut med at gå forbi en lukket kro. Jennifer Hayes – en engelsk dame fra Bandholm – har taget udfordringen op og forpagtet Bogø Kro.

Kroen åbner permanent om 6 – 8 uger, men allerede fredag den 4. september afholdes en ægte spansk grisefest med helstegt pattegris, sangria og underholdning. Bare sådan lige for at vi alle kan kigge forbi og sige hej til de nye folk. Der kommer meget snart opslag i Brugsen med nærmere detaljer om tilmelding, tidspunkt o.s.v.

At der bliver lagt ud på spansk er ikke tilfældigt. Jennifer har tidligere haft restauranter i Torremolinos i Spanien. Og det samme har de ansigter, vi kommer til at møde i det daglige, nemlig Charlotte og Frank.

Og vi kommer til at opleve en helt nyistandsat kro med hele to vidt forskellige spisesteder.

I den gamle krostue og i salen bliver der dansk restaurant med det traditionelle danske køkken – tilpasset efter årstiderne. Frank har allerede lovet, at der her i efteråret kommer brunkål med flæsk og medister på menuen.

Scenen i krostuen bliver bibeholdt, men den bliver skjult på snedig vis, når ikke den er i brug.

I de høje stuer åbnes en rigtigt spansk restaurant med et menukort så omfangsrigt, at man skal frekventere stedet meget ofte for at nå det hele igennem.

Kroens værelser har også fået en overhaling. De bliver lejet ud til meget fornuftige priser, så vi ikke behøver at køre hjem efter en hyggelig aften. Det er også her, vi kan parkere svigermor og andre, som vi måske kun ønsker i begrænsede mængder.

Hele geschæften bliver kørt aldeles frit for tobaksrøg, hvilket helt sikkert vil glæde mange – og ærgre andre. Til gengæld bliver der søgt om tilladelse til at sætte et halvtag op, så man kan nyde cerutten dér med en kop kaffe eller et velskænket glas fadøl.

I vildnisset bag parkeringspladsen er det planen, at der skal etableres minigolfbane.

Bogø Tidende iler med at byde velkommen – og opfordrer bogøerne til at støtte op om kroen, så den kan være os til glæde i mange år fremover.

Foto: Jørgen Stæhr
Heste og vogne
Af Jørgen Stæhr
12.8.2015

Onsdag den 5. august var der fra klokken 0900 megen forventningsfuld vrinsken og trampen af store jyske og belgiske hestehove på Ålborgvej 21, idet Jeanette beredvilligt havde stillet plads til rådighed, så de fem ”prærievogne” med deres menneskelige besætninger, der skulle afsted på en dejlig otte dages tur Møn rundt, kunne klargøres under fornuftige forhold.

Allerede ved ti-tiden var vognene pakket og hestene spændt for deres respektive køretøjer, og starten gik på turens første etape, over dæmningen forbi Fanefjord kirke ned til Hårbølle havn, derfra videre over Fanefjord til Strandskoven, en tur på i alt 16 kilometer. De følgende dage vil bringe deltagerne Møn rundt og give dem oplevelser langt ud over det sædvanlige.

Den eventyrlige tur tager sin afslutning onsdag den 12. august om eftermiddagen når vogntoget ankommer til Bogø Havn.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Kåre Johannesen fra tidligere optræden på IDA. Foto: Arkiv
Kåre Johannesen om verdenshistoriens tåbeligheder – på M/F Ida
5.8.2015

Traditionen tro slutter M/F Ida sæsonens onsdagssejladser med en af landets bedste fortællere, historikeren Kåre Johannesen. Han har – med en række gode historier og en medrivende fortælle-stil - trukket fulde huse på Ida i de tre foregående år.

I år kan man møde Kåre Johannesen på M/F Ida onsdag den 12. august. Han har valgt et meget bredt emne, nemlig Verdenshistorien – men med en bestemt vinkel: Historien set som ’tåbelighe-dernes kavalkade’.

Han præsenterer selv sit foredrag som følger:

”Når man ser på verdenshistorien kan det ind imellem se ud, som om menneskeheden er en flok lallende fjolser. Det er der naturligvis en forklaring på… vi ER en flok fjolser!

Det er på én gang interessant og foruroligende at høre, hvilke vanvittige udtalelser denne verdens store ledere gennem tiderne har gjort sig skyldige i.

I dette muntre foredrag fremlægges en mængde eksempler på, hvilke snæversynede, indskrænkede og rent ud idiotiske udtalelser, magthavere og meningsdannere op gennem historien har gjort sig selv til grin med.

Hør f.eks. guldkorn fra Winston Churchill, Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Mahatma Ghandi, Martin Luther, og en lang række andre kendte og mindre kendte kloge hoveder!”

Kåre Johannesen har i en årrække været tilknyttet Middelaldercenteret i Nykøbing F., men er nok endnu mere kendt for flere udsendelsesserier i regional-TV. Hvis man én gang har stiftet bekendt-skab med Kåre, vil man ikke være i tvivl om, at hans optræden på årets sidste onsdagssejlads nok skal blive en både lærerig og munter oplevelse.

Afgang fra Stubbekøbing kl. 19 og fra Bogø kl. 19.15. Hjemkomst ved 22-tiden.

Yderligere info: www.idasvenner.dk.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE






KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Fra filmen Mission: Impossible 5 Foto: Arkiv
Fra Biografen i Stege
Movie Møn og Mission:Impossible 5
Asterix og byplanlæggeren og Sommeren 92 er blot nogle af de film, man kan se under Movie Møn – de mønske filmdage - der løber af stablen i weekenden 14.-16. august i Biografen Stege.

Mandag den 17. august kl. 19.00 er der premiere på Rogue Nation (Mission: Impossible 5), hvor IMF-agenten Ethan Hunt og hans team på randen af organisationens opløsning påtager sig den mest uladsiggørlige opgave endnu. Imens sætter Syndikatet, IMF’s internationale, kriminelle og yderst professionelle modstykke, en agentjagt ind, hvor der kun eksisterer ét mål: At opspore og likvidere IMF-agenterne én efter én.

Mission: Impossible 5 balancerer dygtigt action og komedie kloden rundt i over to hæsblæsende timer og udover Tom Cruise, spilles hans team som sædvanligt af Simon Pegg og Jeremy Renner; imens Alec Baldwin og svenske Rebecca Ferguson er blandt de nye ansigter på de umulige operationers flagskib.
Arkiv


Klik på annoncerne for at se firmaernes hjemmesider
Bogø netop nu
Klik på billederne for at se dem større
Bogø netop nu
Insekter artbestemmes ved 4H træf på Bogø Mølle. Foto: Mia Gerdrup
Bogø netop nu
Frokost ved 4H træf på Bogø Mølle; Celia, Smilla, Elisabeth, Tea og Liv. Foto: Mia Gerdrup
Bogø netop nu
Sommerfuglejagt ved 4H træf på Bogø Mølle. Foto: Mia Gerdrup
Bogø netop nu
Liv med sit marsvin. Foto: Mia Gerdrup
Bogø netop nu
Jørgen Houmøller underholdt ved fredagsbar den 7. august. Foto: Jørgen Stæhr
Ulrik griller skumfidusser med børnene ved fredagsbar den 7. august. Foto: Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Heste og vogne klar til afgang. Foto: Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Heste og vogne på vej. Foto: Jørgen Stæhr




se programmet hér

bestil billetter hér



AH-AUTO



















Linje 664 Linje 750E
Med tilladelse fra Storm P Museet
Nyhedsbrev
Hvis du gerne vil modtage vores ugentlige nyhedsbrev, så skriv din E-mail-adresse i feltet nedenfor og klik på "tilmeld".
Linje 664 Linje 750E M/F IDA - Fartplan 2013