Senest opdateret 18.05.2011
  FORSIDE | ANNONCE-PRISER | LOPPEMARKED | KONTAKT | OM BOGØ TIDENDE | FORENINGER | OM BOGØ









ÅRSKALENDER GENERALFORSAML. MV.




  Bogø Kirke

Fredag den 20. maj kl. 10.30 Konfirmation. St. Bededag

Onsdag den 25. maj kl. 16.30 Fyraftensgudstjeneste

Torsdag den 2. juni kl. 10.30 Familiegudstjeneste. Kr. Himmelfartsdag. Efterfølgende frokost.

Hjemmeside





Algade 84, Vordingborg



Tlf. 55814210











menukortet marrangementer tv2east














Bogbussen

Hver onsdag:
Skovvangen 16.45 - 17.35
Brugsen 17.40 - 18.45

Læs mere her




Bogø Lokalråd 2010-2014

John Konggard Hansen

Højdedraget 52
4793 Bogø By
2578 0665 / 3252 0665
j.h.vinnyder@gmail.com

Flemming Nielsen
Mosedalen 36
4793 Bogø By
2562 4341
mosedalen@gmail.com

Johnny Jensen
Ålborgvej 8
4793 Bogø By
5121 8366
johnnyogsus@mail.tele.dk

Jesper Heien
Bogø Hovedgade 126
4793 Bogø By
6122 2969
nicole-jesper@email.dk

Benny Knudsen
Smedestræde 8
4793 Bogø By
5589 4145
knudsen@engers.dk

Mai-Brit Klog
Stenkildevej 1
4793 Bogø By
6168 4402 / 5589 4402 mklog@forum.dk




Foto:Jørgen Stæhr
Succesrig fiskekonkurrence
Af Jørgen Stæhr 18.05.2011
At der igen er fisk i Grønsund er særdeles glædeligt, men søndagens fiskekonkurrence var måske alligevel ikke den rigtige målestok for farvandets sundhed, idet der stort set kun var tale om fangster af hornfisk som jo benytter sundet som transportvej og ellers ikke bor her. Men mange af dem var der, og stort set alle konkurrencedeltagerne have poserne fulde.

Selve indvejningen forløb smådramatisk, hvis man da ellers fulgte lidt med ved vægten. Kort før konkurrencen blev blæst af, havde der længe været ro i lejren og alle have indstillet sig på at en hornfisk på 400 gram ville blive sejrherren, men få minutter før lukketid dukkede en sidste deltager op og slaskede en flot fisk op på vægten og denne store hornfisk blev med sine overbevisende 500 gram dagens vinder.
En eneste lille torsk blev der fanget, hvilket er glædeligt for dyrets banemand, som dermed vandt sin klasse, men voldsomt bekymrende for dem der interesserer sig for sundets generelle tilstand.

Alt i alt var det dog en virkelig god dag med fortrinligt vejr, mange deltagere og pæne fangster.




Så skal cyklerne igen pyntes. Foto:Jørgen Stæhr
Bogø Grundlovsforening
Grundlovskørsel søndag den 5.6.2011. Møns Big Band spiller ved Den gamle Rytterskole kl. 12.30 – 13.00. Optoget starter fra Den gamle Rytterskole kl. 13.00. Ruten er: Vestergade – Skåningevej – Hougårdsbanke – Grønsundvej til Farø Vad. Ved vadet holdes en kort pause med mulighed for indtagelse af medbragte drikkevarer. Turen går tilbage ad Grønsundvej til havnen – Bogø Hovedgade – Østerskovvej.

Kl. 15.00: Arrangementet i skoven starter med fælles kaffebord.
Årets taler: Rumle Hammerich, filminstruktør og tidligere dramachef på DR.

Efter talen er der underholdning ved Bogø Damekor samt Møns Big Band. Som altid er der pølsebod, isbod og bar med øl og vand. Husk, at I støtter foreningen ved at købe i skoven frem for selv at tage med. Kaffe og kage sælges i pavillonen.

I år fortsætter salget af grundlovskort. Tag gode imod os når vi kommer rundt på øen. Er du ikke hjemme kan kortet købes i skoven på selve dagen. På alle solgte lodder trækkes lod om en købmandskurv.
Husk også: Årets flotteste og sjoveste køretøj. Her er der præmier til både børn og voksen.

Der afholdes generalforsamling på dagen kl. 8.00 i skovpavillonen.








Foto: Elo Dahl Mortensen
Kaktus
Af Elo Dahl Mortensen 18.05.2011
Nu er der begyndt at komme liv i planterne og bladkaktus som Phyllocactus-Epiphyllum sætter for tiden blomsterknopper i stor stil. Disse kaktus var der mange af før i tiden i de fine stuer og de fleste af dem var røde. I dag kan de fås i alle farver: rød, gul, hvid og blandet. Men der er ikke mange med de oprindelige navne idet alle optegnelser vedrørende arbejdet med at krydse dem gik tabt under krigen, så det er nye navne man har på de kaktus man kan få nu til dags, arter som Echinopsis, Nattens dronning, Aporocactus (slangekaktus), og Cereus. Det er en hobby der kræver tålmodighed. Det tager 6-8 år før man kan se en blomst på en plante som er podet for 3-4 år siden.








Foto: Arkiv
Biografen i Stege
Om guder og mænd
Den 2. film i Biografens lille serie med religiøse film vises onsdag d. 25. ds. kl. 19 og igen søndag d. 29. kl. 16.15. (For øvrigt vises den 1. film ’Miraklet i Lourdes’ igen søndag d. 22. kl. 16.15). Der er efterfølgende debat med sognepræst Martha Joensen som oplægsholder.

Xavier Beauvois vandt fuldt fortjent Juryens Store Pris ved sidste års filmfestival i Cannes for sit uafrystelige, religiøse drama ’Om guder og mænd’. Otte munke lever efter kristne forskrifter i fred og fordragelighed med den muslimske befolkning, indtil de ekstremistiske kræfter bliver så stærke, at munkene er tvunget til at træffe en umulig beslutning: Skal de blive og fuldføre deres spirituelle mission eller bukke under for de omsiggribende voldeligheder og flygte til et mere sikkert sted. Med ’Om guder og mænd’ skildrer Beauvois ganske uden sensationslyst, hvilke konsekvenser det har at have et religiøst kald i en voldelig verden. Filmen, der er baseret på en sand historie, fortæller om et standhaftigt fransk munkefællesskab i Nordafrika, hvor orden trues af islamistiske ekstremister under den algeriske borgerkrig i 1990’erne. Caroline Champetier står for den fængslende billedside, der vækker mindelser om renæssancemalerier og giver netop den nødvendigt rene visuelle klangbund til dette underspillede drama. Filmen var Frankrigs officielle Oscar-kandidat.

Et par begejstrede pressecitater efter premieren på ’Om guder og mænd’:

”… betagende og bevægende … fængslende beretning, ufattelig skønhed, stærk og poetisk film der varmt skal anbefales … Film om ægte tro er sjældne. Xavier Beauvois har skabt en af de hårdeste og smukkeste i nyere tid … et veritabelt storværk … lavmælt perle – meditativ, tidløs og aktuel.”



Foto:Jørgen Stæhr
Ny Forening på Bogø
Af Jørgen Stæhr 18.05.2011
Der er tilsyneladende et udækket behov for at få passet børn og unge efter skoletid hvilket har resulteret i at der i januar måned blev stiftet en ny forening "Pileskovens Engle" med Anne Thorning-Petersen som formand

Pileskoven har til huse i et hyggeligt lille nyrenoveret bondehus på Vesterskovvej med pc/netværk/internet, spillerum med konsolspil, køkkencafe, alrum og hyggehems. Af aktiviteter og turforslag kan nævnes: cykling/MTB, fisketur, aftentur i bio, skøjte/rulleskøjte, weekendture, koloni, mad aften.

Bestyrelsen vil deltage i grundlovskørselen, og være tilstede i skoven hvor man kan få mere at vide og eventuelt tilmelde sig som støttemedlem.




Thors tårn ved Høje Taastrup station af Bjørn Nørgaard. Arkiv
Kunst på Stubbekøbing havn
Vi har modtaget:

Malene de la Motte skriver til os:
Jeg har Indstillet Stubbekøbing havn i konkurrencen "Vores Kunst". Jeg ved ikke om I har hørt om det , men det er et kunstprojekt som Danmarks radio og Statens kunstfond har. Der er kommet 1262 forslag fra borgere i Danmark og forrige mandag blev det afsløret hvilke 15 forslag der er i semifinalen, mit var et af dem. Den 19 maj bliver det afsløret hvilke 6 steder der går videre og 31. maj bliver det endeligt afgjort hvilke 3 steder der så får kunst for 1,5 million. Indtil da skal jeg bevise at jeg har lokal opbakning til forslaget og derfor skriver jeg nu til Bogø Tidende. På www.dr.dk/voreskunst kan man gå ind og stemme samt kommentere forslaget. Det ønskede sted til kunst er langs færgelejet , og da Bogø ligger lige over på den anden side, tænker jeg at i måske også kunne have interesse i forslaget. Håber I kan hjælpe mig med at sprede forslaget yderligere.

Venligst Malene de la Motte








Foto:Jørgen Stæhr
Store cykeldag på lille Ida
Cykelturismen er i fremgang, og den vækst vil Ida, færgen, der sejler mellem Stubbekøbing og Bogø, også gerne bidrage til. Når sommersejladsen skydes i gang lørdag 21. maj, kan alle cyklister sejle gratis . Hele dagen.  Fra første færge klokken 9.00 til den sidste sejler fra Bogø klokken 18.15.

Den officielle del begynder klokken 10.15 på Bogø Havn med taler af formand for Idas Venner, Ove Paarup og formand for styregruppen bag færgeriet, Søren Nybo. Leif Nowicki, smedemester på Bogø, og manden bag den enestående samling af veterancykler på Egeskov Slot på Fyn, vil vise, hvordan man tæmmer en væltepeter fra 1870. I efterårsferien havde færgen sin helt egen Pippi Langstrømpe om bord, og hun vil også sejle med 21. maj. På lånt sofacykel fra 1936.
Babyfærgen Grønært, som var ved at gå til, skal sættes i stand, og står i dag i et telt på havnen i Stubbekøbing. Her kan man også kigge forbi, og flere lokale firmaer har foræret materialer til renovering.
På havnen i Stubbekøbing vil der være boder, blandt andet med frisk fisk, udstilling af cykler m.m.
Der trækkes lod om et gavekort (cykeludstyr) blandt cyklisterne, som får billet med nummer, når de ”trækker” om bord.

Fakta:
I perioden 2002 til 2010 er antallet af cyklister steget med 63,6 procent. I 2010 sejlede 6.872 cyklister med Ida, og alene i juli var der 2866 cyklister om bod, mod 2268 biler. Cirka 600 flere cyklister end biler! Ida er bygget i træ, søsat i 1959, og er de seneste år blevet renoveret for flere millioner kroner. Det sker på værftet i Stege, hvor også frivillige hjælper til. Ida har nemlig en ganske usædvanlig stor venneskare. 650 er medlemmer af Idas Venner, og bortset fra administration og mandskabet på færgen, er det stort set frivillig arbejdskraft, som holder skruen i vandet på den lille, charmerende færge. Plus politisk velvilje!








Foto:Jørgen Stæhr
Biografen i Stege
The Adjustment Bureau
Politikeren David Norris stiler efter en plads i senatet, men bedst som han står med foden i døren, kommer balletdanseren Elise og fejer benene væk under ham. Den forelskede David får snart fornemmelsen af at mystiske kræfter arbejder på at holde ham og Elise adskilt. Og han har ret. De velklædte agenter fra The Adjustment Bureau vil nemlig gøre alt for at holde David på hans skæbnebestemte sti.

Den usædvanlige actionfilm, der er George Nolfi’s debut, vises i biografen i den kommende uge undtagen onsdag Den er baseret på en novelle af Philip K. Dick. Matt Damon spiller den unge politiker, og som den smukke Elise, der kommer i vejen for Planen, ses Emily Blunt. Antony Mackie, John Slattery og Terence Stamp spiller de ’engle’, der sørger for, at Planen bliver ført ud i livet.

Filmen fik pæne ord fra anmelderne ved premieren: ” … Damon og Blunt er et usædvanligt godt filmpar. Det er i høj grad på grund af deres gnistrende samspil, at filmens første halvdel er elementært spændende … Det er en spændende præmis der dominerer, og man følger gerne med Matt Damon og Emily Blunt på deres rebelske jagt på den frie vilje til kærlighed … En underholdende actionfilm, der på én gang udfordrer hjernen og samtidig tilfredsstiller selv den mest håbløse romantiker …”










Klik på annoncerne for at besøge firmaernes hjemmesider



Bogø netop nu
Klik på billederne for at se dem større

Bogø netop nu
Foto: Hanne Stæhr
Bogø netop nu
Heldige asen! – Foto: Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Foto: Hanne Stæhr
Bogø netop nu
Jonas 2½ år spiser pølse på Bogø Havn – Foto: Per Skovbye
  Bogø netop nu
Zenobia på besøg i Bogø Kirke – Foto: Heinrich Dick-Nielsen
Bogø netop nu
Foto: Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Fra fiskekonkurrencen i Jollelauget – Foto: Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Bogøs herrer kigger nedslåede efter bolden der otte gange havnede i deres eget net. Vi scorede kun fire gange – Foto: Jørgen Stæhr




Årets konfirmander

Kathrine Marie Jensen
Emil Christian Mess Johansson
Martin Bruun Muus
Fredrik Kryger Nielsen
Tine Tiffani Olsen
Lea Angelika Pedersen
Philip Petersen
Benjamin Frydensberg Sørensen
Louise Tofte



Cafè og Restaurant Stalden
Bed & Breakfast
V/Kirsten Wilkki


Hougårdsbanke 5, 4793 Bogø
Tlf. 55 89 47 05
E-mail:wilkki@mail.dk
www.staldenscafe.dk



Aflysning i Biografen i Stege

På grund af uforudsete omstændigheder må eftermiddagsforestillingen "Rango" desværre aflyses lørdag d. 21. ds







Mobiltelefon fundet

Sort Nokia mobiltelefon er fundet på bådebroen ved Vesternæs
fredag d. 12. maj.
Er afleveret til hittegodskontoret/Vordingborg Politi. Bogø Sejlklub




Loppemarked

20/21/22 maj
Ålborgvej 18 (i forteltet på folden)

Kom allerede nu....vi er så småt begyndt at sætte ting og sager ud....
ALT MULIGT IMELLEM HIMMEL OG JORD









Sydsjællands Tekstil-laug

Inviterer til ”Strikke- og patchwork ude dag” lørdag den 11. juni fra kl. 11:00 -16:00 i Bogø Sognegårds skønne have Bogø Hovedgade 172, 4793 Bogø
.
Tag dit strikketøj eller patchwork-arbejde med, mad og drikke, tæppe eller stol at sidde på, og kom og hyg dig sammen med strikke- og patchworkglade m/k’er
(Ved dårligt vejr afholdes arrangementet i Sognegården).

Vi byder på kaffe/te og hjemmebag.
Vi afholder samtidig åbent hus i Sognegården, hvor vi udstiller medlemmernes mange forskellige arbejder.

Se mere om foreningen på:
www.sydsj-tekstillaug.dk











Dagli’Brugsens tilbudsavis
















Med tilladelse fra Storm P Museet




Nyhedsbrev
Hvis du gerne vil modtage vores ugentlige nyhedsbrev, så skriv din E-mail-adresse i feltet nedenfor og klik på "tilmeld".

 

menukortet arrangementer julebuffet