 |
Senest opdateret 5.8.2009 | |||||||||||||
| FORSIDE | | | ANNONCE-PRISER | | | LOPPEMARKED | | | KONTAKT | | | OM BOGØ TIDENDE | | | FORENINGER | | | OM BOGØ | ||
Seneste meddelelse 40 minutes ago
|
 |
|
|
Bogø Kirke Søndag den 9. august kl. 10.30 Højmesse 9. søndag efter trinitatis Hjemmeside |
|
|
Nye vinduer? Vi giver 10% på:  TFJ BYG - Bogø Tlf. 55 81 63 32 mobil 50 92 18 40 |
|
|
|
 |
|
|
|
| Bogø Lokalråds arbejdsgruppe 2007-2009 Hans Erik Albrekt Ålborgvej 4, 4793 Bogø By Tlf. 54444166 arbejdsmobil 29203150 h.e.albrekt@mail.dk Hertha Damkjær Østerskovvej 15 4793 Bogø By Tlf- 55894153 mobil 51741675 John Konggaard Hansen (kontaktperson) Højdedraget 50 4793 Bogø By Tlf. 32520665 mobil 25780665 j.h.vinnyder@gmail.com Mai-Brit Klog Stenkildevej 1 4793 Bogø By Tlf. 55894402 mobil 61684402 mklog@forum.dk |
 |
 
|
I Danmark findes der kun 35 arter fordelt på 17 slægter; og de kan være alt fra uhyre sjældne til ganske ofte forekommende. Skov-Hullæbe, Epipactis helleborine, hører til den sidstnævnte kategori, og er vel den eneste danske orkidé som kan betegnes som almindelig. Ofte, men langtfra altid en skovplante. Den er kalk-yndende, men mindre krævende og kræsen end de fleste andre orkideer. Den findes i store dele af Danmark - i hvert fald Østdanmark, hvor man ikke skal lede længe efter den i læplantninger, støjvoldsbeplantninger m.v. Den er sågar set på parkeringspladser– og er ikke overraskende også observeret på Bogø. Blomsterne hos Skov-Hullæbe har en speciel nektar, som indeholder alkohol. Når gedehamsene maser sig ind til den hule læbe med det søde, får de klæbet støvkøller på sig, som de normalt let kunne fjerne, men fordi de bliver lidt småberusede finder de sig i det og lader dem sidde, hvorved de kan afsætte pollen på de næste blomsters støvfang og dermed bestøve dem. Alle danske orkideer er fredede. Det betyder at de ikke – heller ikke Skov-Hullæbe – må plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges. Denne bestemmelse havde nær gjort mig til lovbryder, og at jeg ikke uforsætligt blev det, skyldes et af skæbnens mærkværdige luner. Jeg havde besluttet mig for at slå rabattens græs, men var blevet opholdt et kvarters tid idet slåmaskinen gjorde knuder. I mellemtiden var en af mine vidunderligt nørdede venner ankommet, og efter at have ladet blikket glide hen over det grønne i grøftekanten, bekendtgjorde han med klar røst, at han havde set en orkidé. Sekunder efter sagde hans ikke mindre (beundringsværdigt) nørdede kone - efter at have skævet i samme retning - at hun havde set yderligere et eksemplar. Det går over min forstand, at nogen mennesker har så skarpe øjne og ditto viden, at de med et enkelt blik kan spotte to ret uanseelige orkideer blandt hundredvis af øvrige grøftekantplanter. Ekspertviden og gode øjne er udmærket, men uden den rette timing kan det ofte være lige meget. Havde min græsslåmaskine ikke skabt sig, eller var eksperterne kommet en halv time senere, havde rabatten været smukt slået, og ingen havde anet et suk om Skov-Hullæbes eksistens på Vesterskovvej.     
I den anledning bringer Mia’s Gemmer nu og i de kommende uger klip fra en længere artikelserie, som blev bragt i Lolland-Falster Folketidende 1. september 1919: I det fra gammel Tid befærdede og overordentlig skønne Farvand mellem Sjælland og Falster danner Øen Bogø det smukke høje Midtpunkt. Øer er 3 Fjerdingvej lang fra Øst til Vest og halv saa bred og stiger bakket og frugtbart op mod Øens Midtpunkt med Gammelby, Kirken og Skolen. Men hele Vejen Syd paa til Lindebroen, Overfartsstedet til Stubbekøbing, er næsten helt bebygget, Nyby kaldes bebyggelsen her, hvor Bogøs anseelige Realskolebygning dominerer med sine Borgtaarne. Set fra Sundet frembyder den smukke Ø med de mange nette teglhængte Huse det livligste Skue og et festligt Syn bliver det, naar nu Øens hundrede Flag gaar til Vejrs den 19. September for at fejre 150-Aarsdagen for Øens Overgang fra Fæstegods til Selveje. I den Anledning er, vi i det følgende vil fremdrag nogle Træk af Øens Historie gennem Tiderne. ØENS NAVN stammer rimeligvis fra Ordet ”Bøg” dermed stemmer ogsaa det gamle Sagn, der fortæller om Oprindelsen til Navnet: et Stykke fra Stranden midt paa den nordre Kyst findes en Bakke, kaldet Hovgaarden. Mellem denne og Stranden skal have staaet et Slot: for et hundrede Aars siden fandtes her røde Murstensbrokker og et dybt Hul, som havde Udseende af at have været en Kælder. Sagnet fortæller nu, at her har boet en Næssekonge, som blev bekriget og dræbt af Kong Hans på Walsnæs (Vaalse) på Falster. Den Dræbtes Gemalinde bad om Stilstand, indtil hendes Herre kunde blive begravet, hvilket Sejrherren bevilgede. Den Snilde Dronning bad da fremdeles om Fred indtil den Sæd, hun agtede at saa, blev fuldmoden. Ogsaa denne Begæring blev hende tilstaaet; men nu saaede hun Bog og Agern, og skal ved den List have faaet Fred bestandig. Denne Begivenhed skal Øen skylde saavel sit Navn som sin Skov. MANGE OLDTIDSFUND er gjort paa Bogø, som i det hele paa Kysterne heromkring. Alt tyder paa en tidlig Bebyggelse af disse Egne, hvor Arkæologerne har haft en rig Mark for deres Undersøgelser og Studier. Bopladser og Stendysser er her paavist adskillige af paa Bogø, et Par Jættestuer fortæller om de gamle hedenfarne Slægter, og af Jorden er hentet en Mængde Oldtidssager frem, som giver den kyndigste Forsker adskillig Viden om Livet i Oldtiden ogsaa paa denne Ø. Mest kendt er den anseelige Jættestue ved Festpladsen i Østerskov, hvor der senest sidste Sommer blev foretaget Udgravninger, der bragte Ravperler og Potteskaar med Tegninger fra den yngre Broncealder fra Dagens Lys. SKAANINGEBRO På Nordsiden af Øen ligger det lille Udskibningssted, som fra gammel Tid bærer Navnet Skaaningebro. I Waldemarstiden, da de Danske med Kraft havde taget Kampen op med Venderne, som saa længe især i disse sydlige Farvande havde spillet Herrer, blev Grønsund, Syd for Bogø, en Tid lang den livligste Fart af Skibe. Grønsund var Udfaldsporten for den danske Flaade, der skule til Venden. Men efter Waldemarstiden taber Grønsund sin Betydning, meden Farvandet Nord for Bogø kommer til at spille den største Rolle som Gennemfart for de Tusinder af Fartøjer, der hvert Aar gennem Smaalandsfarvandene søgte til Nordens største Sildefiskeri og Handelsmarked i Falsterbo, som jo den Gang var en Del af Danmark. Der kan næppe være tvivl om, at den nordlige Udskibningsbro paa Bogø, bærer sit Navn, Skaaningebro, fra denne Tid, og at den da har spillet en langt betydeligere Rolle for Øen end nu, hvor Bogøernes Forbindelse med den øvrige Verden væsentlig gaar over den sydlige Lindebro. SVENSKERNE PÅ BOGØ Da Karl Gustav i 1658 paa sit Sejrstog over de danske Øer og tilfrosne Bælter og Sunde var naaet Lolland-Falster, var kun Overgangen til Sjælland tilbage. Det antages som det rimeligste, at en betydelig Del af hans Hær er gaaet fra Stubbekøbing over Bogø til Sjælland. Den Myrden, Plyndring og Brænden, der fandt Sted alle Vegne, vor Svenskehærens Krigsknægte for frem, har da ogsaa ramt de Bogø Bønder, og først da Svenskerne efter den første Fredsslutning atter drog bort, har man kunnet aande lettere igen. Da kom Rygtet til Øen, nu er Svenskekongen paany i Danmark, landet i Korsør, og nu staar han for København, det er ude med Danmark. Efter at Stormen på København var mislykkedes, oversvømmede Karl Gustavs Krigere alle de sydlige Øer, kun Nakskov og Møen forsvarede sig længe heltemodigt og med Held. Tilsidst besluttede Karl Gustav af slaa et alvorligt Slag mod Møen, der kunde blive ham et udmærket Tilflugtssted, hvis han maatte trække sig tilbage fra Sjælland. Det første Forsøg paa en Landgang fra Falster ved Grønsund Færgested blev heldigt afslaaet af en Befæstning i Skansen ved Kysten, bistaaet af Fanefjords Bønder. Men saa gik Fjenden uden Modstand i Land på Bogøs Sydside. Og nu fortælles det, Bogøerne for at redde sig selv fra Fjendens Brandskatning og Plyndring lovede at skaffe dem Møen i hænde. Om de selv har opfundet dette Nødværge eller en af Ulfeldts Hjælpere har været paa Spil er ikke afgjort., det sidste synes rimeligt. Thi samtidig med, at Svenskerne holdt sig afventende paa Bogø, blev alle arbejdsføre Mandfolk fra Fanefjord og Damsholte tilsagt til Hovtjeneste på Ulfeldts Gaard i Elmelunde for at bjerge Hø. Aldrig saa snart var de draget bort før Svenskerne lod sig se i 2 Partier, der begge marcherede fra Østerskov. Den ene Flok gik med nogle Bogøbønder som Vejvisere vadende over Letten ad Grønsunds Færgegaard til, mendens den anden Afdeling gik i Land ved Lilledame Mader, hvor de nok blev varmt modtaget af en Del af Møns Befæstning, der dog uden Hjælp af Landets egne Folk, der altså var blevet lokket bort denne skæbnesvangre Dag, intet kunde udrette over for Overmagten. Snart var hele Møen i Fjendens Magt – og en forfærdelig Plyndring var Svenskernes Hævn over det tapre Forsvar. I Fanefjord Sogn alene blev 42 Gaarde brændt og ødelagt paa Gennemmarschen fra Bogø. Det siges, at det efter Svenskerkrigen gik Bogøboerne som det gik efter Vendertiden med Falstringerne. Da mente Sjællænderne at Falstringerne af frygt for Venderne forraadte de Danskes Planer til disse og ligefrem agerede Spioner for dem. Enhver kongetro Sjællænder tørstede derfor efter at slaa en Falstring eller Lollik ihjæl. Fra Svenskekrigens Tid indtil vore Dage, skriver Sognepræst Paludan i Fanefjord 1822, har Møens Bønder, især dem af Fanefjord Sogn, haft en paafaldende modbydelighed for Bogøerne. I ældre Tider har de aldrig kunnet taale af se nogen af dem på deres Grænser og uagtet de bor kun kvart Mil fra hinanden, kom de sjældent eller aldrig sammen. Dog, tilføjer han, taber sig nu dette taabelige Fjendskab mere og mere. I vore Dage er Forholdet det, at Møenboer og Bogøboer er knyttet sammen paa mange Maader ogsaa med Slægtskabs Baand. Og Forbindelsen bliver jo nu saa meget inderligere og naturligere, naar Inddæmningen af det lavvandede Letten bliver virkeliggjort i en ikke altfor fjerne Fremtid og dermed gør Bogø landfast med Møen. 
Sejlersøndag er et arrangement for alle, der drømmer om at komme ud og sejle eller bare har lyst til at have en sjov og aktiv dag. Der vil være mulighed for at afprøve mange forskellige slags aktiviteter på vandet. Man kan komme på tursejllads, sejle optimistjoller og andre jolletyper, ro i kajak, vindsurfe og meget andet. Man behøver hverken at være garvet søulk eller mangemillionær for at nyde livet til søs denne dag. Det er gratis at deltage i alle aktiviteterne og det er ikke nødvendigt at medbringe udstyr, hverken i form af sikkerhedsudstyr eller sejludstyr. Sammen med Bogø Kajakklub, Idrætsefterskolen Grønsund og Dansk sejlunion stiller Bogø sejlklub udstyr til rådighed, så alle interesserede kan få lov at prøve de sjove og spændende vandaktiviteter. For de mere erfarne og konkurrenceorienterede deltagere, vil der være mulighed for at deltage i matchrace i 405’ere. Der vil desuden være en underholdende overraskelse for familiens yngste. Dagen starter klokken 11.00 og slutter kl. 16.00. Man er velkommen til at medbringe en madkurv, men det er også muligt at købe mad og drikke på havnen. |
|
|
|
|
|
|
|
Klik på annoncerne for at besøge firmaernes hjemmesider |
| Bogø netop nu
Klik på billederne for at se dem større |
||
|
|
|
|
Jørn Søllingvraa har 25 års jubilæum på Bogø Kostskole Den 1. august 2009 har forstander Jørn Søllingvraa været ansat på Bogø Kostskole i 25 år. I den anledning vil vi gerne invitere til reception fredag den 14. august kl. 17,00 - ? i Leonardo på Bogø Kostskole. Bestyrelsen |
|
|
 Vores kære mor, svigermor, mormor, farmor og oldemor Selma Stub *15.august 1916 er stille sovet ind den 31. juli 2009. Familien Begravelsen finder sted fra Bogø Kirke torsdag d. 6.august kl. 13.00. En varm tak for god og kærlig pleje til personalet på Solstuen, Fanefjordscentret. |
|
|
|
|
|
Loppemarked Østerskovvej 21 Søndag den 9 august kl. 10-14 Tøj str. 38-42 nyt og noget brugt. Puder, kludetæpper, bamser, stof, nips, stole og andre ting der kommer frem i løbet af ugen. |
|
|
|
|
|
 Rævejagt Lindebroens Jollelaug og Skaaningebro Bådlaug arrangerer rævejagt lørdag den 8. august Kl. 08.30 Morgenkaffe i klubhuset på Lindebroen Kl. 10.00 Bådene sejler fælles fra Lindebroen til Skaaningebro Kl. 12.00 – 13.00 Rævejagt i Skaaningebugten Kl. 13.15 Præmieoverrækkelse Kl. 13.30 Spisning Arrangementet koster kr. 100 pr person. (dækker morgenmad, spisning og præmier) Tilmelding og indskrivning ved morgenkaffen. Vel mødt Lindebroens Jollelaug Foreningen hvor alle er velkomne og alle kan deltage |
|
 |
|
|
|
 |
|
Vil du deles om en landmåler? Vi er 2 parceller, som have opmålt 2 mindre jordstykker på Bogø. Er der andre som vil være interesseret i at få foretaget opmåling, og derved deles om udgiften til en landmåler (som normalt koster omkring 15.000,- for en enkelt opmåling). For mere info - ring til Michael Ravn på telefon 4082 0675 |
|
|
|
|
|
|
|
Med tilladelse fra Storm P Museet