Søndag den 2. august kl. 09.00 Gudstjeneste 8. søndag efter trinitatis Hjemmeside
Nye vinduer?
Vi giver 10% på:
TFJ BYG - Bogø
Tlf. 55 81 63 32
mobil 50 92 18 40
Børnepasning tilbydes
Ring til Olivia Stæhr, 17 år
Servering / afrydning / opvask
har ligeledes interesse
30 26 55 89 / 55 89 33 90
Mel.: Menuetten fra Elverhøj
Til barnedåb og fødselsdag
til brud og konfirmander
en sang det skal de alle ha’
fra mor og far og tanter
men synes du den er lidt svær
og fantasien svigter
så ringer du til Hanne Stæhr
for hun er den der digter
Hans Erik Albrekt
Ålborgvej 4,
4793 Bogø By
Tlf. 54444166 arbejdsmobil 29203150
h.e.albrekt@mail.dk
Hertha Damkjær
Østerskovvej 15
4793 Bogø By
Tlf- 55894153 mobil 51741675
John Konggaard Hansen (kontaktperson)
Højdedraget 50
4793 Bogø By
Tlf. 32520665 mobil 25780665
j.h.vinnyder@gmail.com
Mai-Brit Klog
Stenkildevej 1
4793 Bogø By
Tlf. 55894402 mobil 61684402
mklog@forum.dk
Foto: Jørgen Stæhr
Kontrol med tang
Af Jørgen Stæhr
Det er lykkedes for June at få etableret en dejlig sandstrand ved Skaaningen, og med i drømmen om den perfekte strand hører tilsyneladende at den er helt fri for tang som er skyllet op i vandkanten. At udleve denne drøm koster arbejde. Våd tang er tung og det er et slæb at rense strandkanten og møve det organiske materiale sammen i bunker. Der er ikke den store opbakning til den del af projektet, så det hårde arbejde hænger for tiden på en person eller to.
Da der ikke er problemer med tang oppe i det nyetablerede areal med sand hvor man skal ligge og sole sig, spørger jeg mig selv om det egentlig er umagen værd at kæmpe mod moder natur. Tang på en strand er vel i bund og grund ikke noget unaturligt. Hvis man ikke kan lide at gå på det med bare tæer når man skal i vandet, kan der på få øjeblikke etableres en smal tangfri sti, og næste gang det er højvande forsvinder hele baduljen alligevel tilbage til havet hvor det kom fra - lige bortset fra det der er samlet sammen i bunker
Fra Mias gemmer.
Mias gemmer
Frygtelig ulykke
Af Mia Gerdrup
For nogen tid siden modtog Tidende nogle fotos fra Frank Hansen (Bornholmer). Et af dem viser de forulykkede Tipvogne ved bygningen af Dæmningen. Jeg har været i arkivet og fundet en artikel fra Møns Folkeblad, 17. november 1940:
Frygtelig Ulykke ved Bogø Dæmningen
Ung Mand led Druknedøden under nedstyrtet Tipvogn.
Ved Dæmningsarbejderne ved Bogø er der i Formiddag sket en Ulykke, hvorved en Mand druknede. Da et Tipvognstog med Fyld kørte ud ad Dæmningen og var naaet til Aflæsningsstedet, skred Underlaget, hvorpaa Skinnelegemet er bygget op. Herved væltede 3 af Vognene udover Dæmningen ned paa Tømmerflaaden, hvor der stod 5 Mand parat til at tippe Vognene. Alle 5 Mand faldt i Vandet, men de 4 kravlede op med det samme og løb indefter. Da opdagede de først, at den ene af deres Kammerater savnedes, hvorfor de løb tilbage igen og sprang ud for at redde ham. De fandt ham ogsaa og fik fat i hans ene Haand, men det var umuligt at faa ham halet med sig, da han laa ned i Mudderet helt inde under den væltede Tipvogn. Der blev saa tilkaldt Assistance gennem Firmaet Monberg, der ved Kran løftede Vognen op, hvorved Manden blev taget frem, men det var for sent. Han var død.
Læge Linnet blev tilkaldt, men der var intet at udrette. Den Forulykkede hed Henry Foged. Han var 22 Aar gammel, ugift og hjemmehørende i Ejstrupholm i Jylland. Hans Broder arbejde ved samme tipvognstog. Liget førtes til Stubbekøbing.
Møns Folkeblad beretter de følgende dage, at ulykken er undersøgt af myndighederne og man har konstateret, at der var tale om et hændeligt uheld.
Foto: Hanne Stæhr
Frække frugtfluer
Af Jørgen Stæhr
I en periode havde jeg det fornøjelige bierhverv at opdrætte grise. Selv om der kun var tre søer og indimellem 30 unge svin under opvækst, gav deres efterladenskaber rigelig grobund for, at der altid var millioner (sådan føltes det i hvert fald) af staldfluer på ejendommen, og om sommeren skulle der sættes en halv time af før man gik til køjs for at slå fluer ihjel, hvis man satte pris på at få en smule uforstyrret nattesøvn.
Min tid som svinebonde ligger nok femten år tilbage; og siden da har der ikke være synderligt mange plagende fluer bortset fra de sidste par år hvor både spyfluer og staldfluer er steget meget i antal. Det samme med frugtfluer og svirreditto i alle afskygninger, og nogle af dem er endog særdeles irriterende.
Før man går totalt agurk over de hurtigtflyvende plageånder, bør man måske sende en venlig tanke til den hjælp visse forskere har haft af at studere bananfluer, især arten Drosophilidae melanogaster, som i 1906 blev introduceret som forsøgsobjekt. Den blev for alvor gjort populær af Thomas Hunt Morgan og har mere end nogen anden organisme været anvendt i genetiske forsøg. Morgan fik i 1933 nobelprisen for sine eksperimenter med bananfluen. Nobelpris eller ej, så kan jeg ikke lade være med at udstøde et tilfreds lille grynt hver gang jeg klasker en hammerirriterende nattesøvn-ødelæggende flue.
Redaktionen har modtaget: Sandstranden
Vores strand ved Skånninge Bro er nu blevet yderligere udvidet, og der er nu dejlig aktivitet med legende børn og voksne der nyder deres poders leg. Det er dejligt, at opleve den glæde der er, når sommergæster og fastliggere opdager den fine sandstrand. Mor og børn bliver parkeret og ”farmand” sendt hjem efter skovl, spand og tæppe.
Naturen giver os en forunderlig mangfoldighed, og dette indebærer, at der er en del ålegræs, der skyller op på stranden. For at holde det lidt i ave, kunne vi godt bruge lidt hjælp ind imellem til at fjerne det langs vandkanten. Vi arbejder på om det kan genbruges som isoleringsmateriale så det ikke bare går til spilde.
Strandgruppen v/June Forup
Redaktionen har modtaget: Hvor er det dog trist…
Når jeg går en tur på Bogø Hovedgade (eller andre gader) mødes jeg af et sørgeligt syn. Meterhøjt, vissent ukrudt i rabatter, uklippede hække, bilkirkegårde og div. skrammel i adskillige såkaldte haver, ikke engang et kræmmermarked værdigt. Det ser meget trist ud, og hvis man ikke selv synes at have overskud eller kræfter til at rydde op, dette er dog gratis og ikke berørt af finanskrisen, ja så kunne man måske gå utraditionelle veje. Tænk hvis man ikke ønskede sig materielle gaver ved fødselsdag eller andre mærkedage, men derimod en gave i form af arbejdsweekend fra familie og venner, ja så ville det både være sjovt og gavnligt.
Det er med glæde at det tydeligt ses, at der er kommet nye ejere af den gamle navigationsskole, flot.....flot, men desuden bemærkes det, at vores "kære" kommune lader meget tilbage hvad angår vedligeholdelse af deres arealer her på Bogø. En skændsel at se busholdepladsen, opkørsel til Skovvangen, stien op til Lærkereden, hullede rabatter hvor man må springe til siden når det regner, ganske vist siges der at mudderbade skulle være gode, men nok ikke på gaden.
Når man kommer i land med færgen, mødes man af et skilt hvor der står: "Velkommen til Bogø, den lysegrønne Ø", men det syn der møder èn minder mere om et ophørsudsalg og en ø i afvikling og ikke, som jeg tror de fleste ønsker, udvikling.
Kan vi ikke prøve at gøre lidt selv og så kontakte Vordingborg Kommune for at få dem til at gøre deres del af arbejdet.
Farø Vads salgsvogn ved Grønsundvej - foto: Jørgen Stæhr
Bogø træf
Bogø Skovpavillon, Bogø
Lørdag den 1. og søndag den 2. aug.
begge dage kl.10-16
Storstrømmens husflidsforeninger har udstilling med arbejdende stande, hvor alle de nye og gamle fag er repræsenteret.
I år flere nye tiltag. GRATIS ENTRÉ
Tag madkurven med - eller nyd Bogø-pigernes dejlige smørrebrød
Den 5. august kl. 19.30 inviteres der til sangaften i det fri, med udsigt over den smukke Fanefjord.
Vi synger sange fra højskolesangbogen.
Tag et tæppe eller en stol med, og – hvis man har lyst – en kop kaffe.
Velkommen
Guldbryllup
I anledning af Karin og Hans Mølgårds guldbryllup den 1. august
inviteres til morgenkaffe fra kl. 08.00
i Bogø Hjemmeværnsgård, Bogø Hovedgade 102.
Vi glæder os til at se naboer, venner, bekendte og familie.
Venlig hilsen Ann J, Bo, Dan og Ebbe
Rævejagt
Lindebroens Jollelaug og Skaaningebro Bådlaug arrangerer rævejagt
lørdag den 8. august
Kl. 08.30 Morgenkaffe i klubhuset på Lindebroen
Kl. 10.00 Bådene sejler fælles fra Lindebroen til Skaaningebro
Kl. 12.00 – 13.00 Rævejagt i Skaaningebugten
Kl. 13.15 Præmieoverrækkelse
Kl. 13.00 Spisning
Arrangementet koster kr. 100 pr person. (dækker morgenmad, spisning og præmier)
Tilmelding og indskrivning ved morgenkaffen.
Vel mødt Lindebroens Jollelaug
Foreningen hvor alle er velkomne og alle kan deltage
Cafè og Restaurant Stalden
Bed & Breakfast
V/Kirsten Wilkki
Vi er 2 parceller, som have opmålt 2 mindre jordstykker på Bogø.
Er der andre som vil være interesseret i at få foretaget opmåling, og derved deles om udgiften til en landmåler (som normalt koster omkring 15.000,- for en enkelt opmåling).
For mere info - ring til Michael Ravn på telefon 4082 0675