
 |
|
Damsholte Kirke
Søndag den 21. oktober
kl. 10.30
Højmesse
Bogø Kirke
Onsdag den 24. oktober
Kl. 17.30
Spagettigudstjeneste
Efterfølgende spisning
Der er kirkebil til alle gudstjenester og arrangementer.
Tlf. 55 81 54 58
Fanefjord-Bogø Pastorat
Sognepræst
Bjørn Ohlendorff Krohn
Tlf. 55 81 70 05
Hjemmeside
|
 |














|
 |
|

Drikkevandet skal koges!
Både en drikkevandsledning og en kloakledning blev boret i stykker - under arbejdet med at tage supplerende prøver i forbindelse med jordforureningen ved Daglig Brugsens for længst nedlagte benzinanlæg - hvorved der muligvis er sket en forurening af drikkevandet. Vandværket anbefaler derfor at forbrugerne i det ramte område koger alt drikkevand eller henter vand fra ejendomme udenfor risikoområdet.
Nedenstående ejendomme er i risikoområdet:
Bogø Hovedgade 90-148 og 103-163. Ålborgvej 3-15 og 4-12, Sprøjtehusstræde. Solbakkevej 7
Påbud om kogeanbefaling læs her
Torsdag den 11.10.07 kl. 14.40
Sidste nyt: På mandag kommer der nærmere besked, Indtil da skal vandet i de berørte områder koges.
Mandag den 15.10.07 kl. 16.15
Sidste nyt: prøverne viste at vandet stadig er forurenet, og det betyder at vandet i de berørte områder foreløbig skal koges resten af ugen og weekenden over.
Mandag den 22. oktober 2007 kl. 20.00
Sidste nyt: prøverne viser at der er bedring og at forureningen fortrinsvis er koncentreret lige omkring Dagli Brugsen. Vandet skal dog fortsat koges i hele risikoområdet. Ny besked forventes fredag den 26. oktober.




En administrationsbygning?
Af Jørgen Stæhr
Sidst i august skrev vi en lille artikel som vi prydede med billedet af den betonklods der ligger ti til femten meter ude i vandet til højre for dæmningen når man kommer fra Møn, og efterlyste forklaringen på hvad mon bygningsværket har været brugt til i sin tid. Vi gættede selv på, at det var resterne af et gammelt kajanlæg. Det er opmuntrende, at læserne har lyst til at lege med, når man stiller spørgsmål om den slags gåder, og vi har glædet os meget over de mange henvendelser der er kommet pr mail, telefon og sågar et brev indeholdende dejlige gamle fotos. Ovenstående billede er et af dem.
Der er dog ikke fuld enighed om hvad forklaringen er, så vi anser ikke spørgsmålet for at være endegyldigt besvaret. Nogle siger at der er tale om fundamentet til en kran, der blev brugt ved gennemsejlingens opførelse i 1940-41, idet de tilsejlede materialer blev losset fra skib over på en arbejdsflåde. Andre fortæller at der på betonklodsen var placeret en motor som ved hjælp af en trosse trak et eller andet som havde forbindelse med dæmningens opførelse.
Vi er sikre på, at adskillige bogøere sidder med en vandtæt forklaring på spørgsmålet, men har holdt sig tilbage idet de er gået ud fra, at andre ville præsentere den rigtige løsning, så vi må appellere til de tilbageholdende om at komme på banen nu.
Den forklaring som ligger længst væk fra de to første går ud på, at der skulle have stået en slags administrationsbygning på fundamentet, og at det var her arbejderne fik udbetalt deres løn.
Man kan i så fald håbe på, at der har været en lille gangbro ud til lønningskontoret, så også arbejdere med begrænsede svømmeevner kunne få deres betaling.




Foto: Jørgen Stæhr
Hegn i flammer
Jørgen Stæhr
Rigtig meget tyder på, at de forskere der påstår, at den menneskelige krop ikke har godt af lediggang, har fuldstændig ret, og at det er rigtigt når de siger, at det er truende for helbredet hvis man bliver hængene i lænestolen uden at røre sig til meget andet end at skifte kanaler med fjernbetjeningen. Det er nedlagt i vore gener, at vi skal kunne (hvilket vi som bekendt har gjort i mange tusinde år) jage i dagevis for at skaffe os føden, alternativt løbe stærkt som bare fanden for at bjerge livet med en sabeltiger eller en arrig bjørn i hælene, og dette taget i betragtning, så er turene til køleskabet altså ikke sport nok til at holde vores korpus sundt og funktionsdygtigt.
Blot en halv times rask gang om dagen skulle ifølge eksperterne være nok til at holde de værste sygdomme som fx sukkersyge og hjertekarsygdomme nogenlunde stangen, og hvis man tror på dem der i fuldt alvor siger, at vi nok kun lever én gang, så skulle det ene med det andet være tilskyndelse nok til at man letter sig fra sofaen, bevæger sig ud i det fri, og med motion i et passende tempo bidrager til, at dette eneste liv bliver så langt og kvalitetsfyldt som muligt.
Og vi har omgivelserne til det. Bogø har virkelig meget at byde på langs strandene og på skovenes stier, og hvis man holder øjne og ører åbne under spadsereturen - foretaget i friskt tempo - så kan man slet ikke undgå at få naturoplevelser som forfrisker sjælen. Det kan fx være, at man overrasker en flok kastanjefarvede fasaner så de sprinter hen over marken. Sjovt nok løber de smukke fugle som regel i stedet for at flyve op, så det er nok ikke studenterhuen der trykker. Rovfugle har vi også mange af og det er ikke nogen sjælden foreteelse at kunne betragte en musende tårnfalk som med baskende vinger står stille i luften mens den opmærksomt scanner det underliggende terræn i jagten efter bytte.
Men det er ikke kun dyrelivet som kan give ekstraordinære oplevelser, og netop nu kan man eksempelvis mange steder i øens hegn, langs skovbryn og ved strandkanten, se det spektakulære syn af nogle små træer der ser ud som om de er i brand. Det er myriader af små rød/orange blomsterlignende frugter på almindelig benved (Euonymus europaeus) som lyser festligt op til henrykkelse for beskueren. Det hårde hvide ved som har givet planten navn har før i tiden været benyttet til fremstilling af fx skeer og harvetænder. Drosler sætter megen pris på frugterne som vintermad, men mennesker bør afholde sig fra at spise dem, da de er forrygende giftige og i bedste fald vil medføre alvorlige leverskader - hvilket i nogen grad vil spolere naturoplevelsen.


Arkivfoto
Dreyers film om Storstrømsbroen
Den berømte instruktør Carl Th. Dreyer har i 1950 produceret en smuk lille film om den store smukke bro. Den er syv minutter lang, er drejet i sort/hvid og beskriver forskellige aspekter uden ord. Vi ville gerne give vore læsere mulighed for at se denne lille kulturperle, og da vi forelagde projektet for Det Danske Filminstitut (som ejer alle rettigheder) syntes de øjeblikkeligt om tiltaget, og gav os lov til at vise filmen direkte fra Tidende i en uge, og hvad mere er: de gør det helt og aldeles vederlagsfrit.
Der er den lille hage ved vort forehavende at vi ikke kunne finde filmen i det rette format andre steder end i London, og grundet omstændigheder som vi ikke vil trætte med, er den ikke nået hertil som planlagt. Det er uheldigt al den stund at vi har annonceret hændelsen i flere udenøs aviser. Men hvis man har lidt tålmodighed, og kigger ind om få dage så skulle filmen være at se.
Har man i øvrigt lyst til at vide mere om Carl Th. Dreyers liv og film kan man se vigtige data på Danmarks Nationalfilmografi ved at klikke her.
|
|
|
 |

NYHED!
Vi har endelig fået vores arkiv op at stå således at man læse alle de tidligere udgaver af Bogø Tidende.
Vælg blot en dato i rulle-menuen nedenfor.
|

 |
Mortens Aften
lørdag den 10. november
Andesteg, æbler med gele, waldorfsalat, rødkål med tranebær, hvide og brune kartofler og andesauce
Kr. 135.-
Julefrokosten
Julefrokost-arrangementer fredage og lørdage fra den 16. november til og med den 22. december.
Marinerede sild, Kryddersild, Karrysild, Æg og Tomat, Brød, Smør og Fedt, Røget Laks, Rejer med Citron, Flæskesteg med rødkål, Andesteg med svesker, Blodpølse med sirup, Æbleflæsk, Leverposteg med champion og bacon, Sylte med sennep og rødbeder, Salater, Oste, Frisk Frugt
Ris á la mande med kirsebærasauce
Kr. 140.-
Der laves også utradionelle julefrokostbuffet ring og hør nærmere til undertegnede.
Kirsten
Cafe Stalden, Hougårdsbanke 5, 4793 Bogø
Tlf. 55 89 47 05 |
|
 |
 |
Bankospil i forsamlingshuset
Onsdag den 17. oktober klokken 19.00
Mød talrigt op og få en hyggelig aften med kaffe og lagkage.
Venlig hilsen bestyrelse |
|
 |

 |
REN BIO BRÆNDSEL
Pris pr. palle leveret på Bogø
960 kg - kr. 1995.-
Tilbudet gælder til 1.12.07
KEA GRANIT - Tlf. 28 19 36 02 |
|
 |



Vil du have indflydelse på dit lokalområdes udvikling?
Kom til dialogmøde den 24. okt.
i Bogø Forsamlingshus
Kl. 19.00 til ca. 22.00
Læs mere her |

 |
Husk spaghettigudstjeneste!
Onsdag den 24. oktober kl. 17.30 i Bogø Kirke.
Vi ses!
Mange efterårsferiehilsner
Bjørn
|
|
 |

SPIL DANSK DAG
i Det Gamle Bogø Bageri
Bogø Hovedgade 73
Torsdag d. 25. oktober kl. 19.30-21.30
Tre sangskrivere præsenterer hjemmebagte sange
med fokus på det danske:
Dorthe Diness (Møn), Søren Lau (Fyn), Malene Langborg (Bogø)
Sangskriverne - på stribe med hver sin guitar - skiftes til at spille,
synge og fortælle en lille anekdote.
Intimkoncerten foregår over to halvlege med en pause.
Læs mere hér.
Det Gamle Bogø Bageri byder på kaffe & kage (inkluderet i entréprisen kr. 50.-)
øl/vand/vin kan købes til moderate priser.
Begrænset antal pladser så tilmelding er nødvendig.
Først til mølle...
Venlig hilsen Malene
Tlf.: 40 98 10 17 |



Hjertelig tak
For al opmærksomhed ved min 70 års fødselsdag
Venlig hilsen
Frank Hansen, Bogø
|


Bogø Kostskole deltog i semifinale
Alle sjetteklasser er af Danmarks Børnebiblioteker blevet indbudt til DM i oplæsning, og Bogø Kostskole ved Nikoline Berdiin Jensen vandt i kvartfinalen over Hjertebjerg.
Torsdag den. 11 oktober deltog Bogø i semifinalen på Nørre Alslev bibliotek, hvor Nykøbing F. vandt og dermed gik videre til finalen der afholdes i Århus.
|

 |
Foreningen Vesterskov
Afholder generalforsamling
den 7. november 2007 kl. 19.00
Vesterskovvej 30
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskabsaflæggelse
4. Fastsættelse af kontingent
5. Valg af bestyrelse
6. Evt.
Forslag til dagsordenen skal være formanden
i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen
Peter Bang, formand
Tlf.: 55 89 45 44
|
|
 |


Bogø Lokalråd 2007-2009
Hans Erik Albrekt
Ålborgvej 4,
4793 Bogø By
Tlf. 54444166 arbejdsmobil 29203150
h.e.albrekt@mail.dk
Hertha Damkjær
Østerskovvej 15
4793 Bogø By
Tlf- 55894153 mobil 51741675
John Hansen
Højdedraget 50
4793 Bogø By
Tlf. 32520665 mobil 25780665 arbejdsmobil 30948422
j.h.vinnyder@gmail.com
Mai-Brit Klog
Stenkildevej 1
4793 Bogø By
Tlf. 55894402 mobil 61684402
sklog@dlgtele.dk
Søren Spanager
Vesterskovvej 2
4793 Bogø By
Tlf. 55894213
spanager@dadlnet.dk
|
|
 |
|