Senest opdateret 15.10.2008
  FORSIDE | ANNONCE-PRISER | KONTAKT | OM BOGØ TIDENDE | FORENINGER





  Fanefjord Præstegård
Onsdag den 15. oktober
kl. 19.30
Salmesangsaften

Bogø Kirke
Søndag den 19. oktober
kl. 10.30
Højmesse
22. søndag efter trinitatis

Bogø Kirke

Onsdag den 22. oktober
kl. 17.30
Spaghettigudstjeneste

Fanefjord Præstegård
Torsdag den 23. oktober
kl. 19.00
Menighedsrådsmøde
Fanefjord Menighedsråd

Fanefjord Kirke
Søndag den 26. oktober
kl. 10.30
Højmesse
23. søndag efter trinitatis

Der er kirkebil til alle gudstjenester og arrangementer.
Tlf. 55 81 54 58

Fanefjord-Bogø Pastorat
Sognepræst
Bjørn Ohlendorff Krohn
Tlf. 55 81 70 05

Hjemmeside












Menukortet
























Menukortet Frokostmenuer


Foto: Peder Thorvald

Jollelauget stryger standeren

Af Peder Thorvald

Lørdag den 11. oktober var der travlhed på Lindebroen. Jollelauget havde standerstrygning klokken 10.00 sådan cirka. Man skulle lige afvente medlemmerne fra Stubbekøbing som kom ind med IDA. Formand Frank gennemgik hvad der var sket i den forgangne sæson, og der blev delt blomster ud til en lille håndfuld piger der havde gjort sig særligt fortjent til det, og ved middagstid blev der taget hul på vinterhalvåret, med de sysler der nu engang hører med. God mad og drikke er en del af det og selvfølgelig musik, som traditionen tro blev leveret af Trækkerpigen fra Lillebrænde.

Samtidig med alt dette var sejlklubben i gang med at tage både op, og da vejret viste sig fra den pæne side havde alle en dejlig dag. Fartøjerne blev stillet på deres vante pladser, og oliesnasket der havde samlet sig omkring vandlinjen på næsten alle både skulle væk og det gav anledning til flittig brug af vand og højtryksrensere til stor fornøjelse for børn og barnlige sjæle i alle aldre.

Hvor der var behov for assistance skulle der ikke ventes længe. Det var en fornøjelse at iagttage hvorledes kammeratskabet stortrivedes og kyndige hjælpende hænder aldrig var langt væk.
















Fra Mias samling

Mias Gemmer:
Navigationsskolen med tilhørende annekser


Af Mia Gerdrup

Et spændende postkort viser et sjældent kig ind i ”gården” til navigationsskolen. Afsenderen har på forsiden skrevet: ”skolebygningen til højre, elevbygningen til venstre, i baggrunden forstanderboligen.” Billedet taler for sig selv.




Foto: Peder Thorvald

Sæsonafslutning i Det Gamle Bogø Bageri


Mikrokulturhuset i Bogø Hovedgade fejrer sit 1. år og runder sæsonen af med sangskriveraften på Spil Dansk Dagen 30. oktober.

Det har været et fantastisk år med små stjernestunder i det gamle bagerum, og der har været super opbakning fra Bogøerne og det udefrakommende publikum. Jeg er stolt over at kunne fejre det første år, og tænker tilbage på hvordan jeg bævende annoncerede Spil Dansk Dagen i oktober 2007 - og der måtte arrangeres xtrakoncert !

Vi har i sæson 2008 haft Jazz, foredrag om Marie Grubbe, koncertforedrag om både PH og Frank Jæger, den Nordjyske troubadour Søren Krogh, 42 pensionister fra Vanløse på sightseeing, kunstuge!, songwriters afternoon, loppemarked og senest fejret Bogø Løskøbelsesdag, hvor endda tre nye BogøSange blev afsløret. Ialt 376 gæster er defileret forbi henover sæsonen. Uden kulturstøtte havde intet dog kunnet lade sig gøre, så en stor TAK til Vordingborg Kommune, Dansk Musiker Forbund, Danske Populær Autorer, Kunstrådet m.fl.

Det bliver rart med lidt 'vinterhi', hvor der skal bages på sæson 2009 som starter i april.
Bageriet slår dog alligevel dørene op til et hyggeligt Julemarked i weekenden den 6. og 7. december. Her bydes på kunsthåndværk, dekorationer, gaveidéer, pynt, lopper, noget at varme sig på, musik mm.

Spil Dansk Dagen - www.spildansk.dk - er et landsdækkende tiltag med fokus på musik fremstillet af danske kunstnere. I Det Gamle Bogø Bageri har vi valgt at afholde en akustisk sangskriveraften med fire optrædende der spiller deres hjemmebagte dansksprogede sange. Der bliver dog også plads til et par håndplukkede fællessange - det er jo stadig 'Sangens År'.
Foran bageovnen præsenteres Thomas Ulrik Larsen, der rider på en bølge af succes som forsanger i The Pink Floyd Project og er vant til at stå badet i neonlys foran 5000 fans. Her har vi ham ganske unplugged uden backingband og på dansk. En ung komet, endda lokal og fra Bogø, er Jeppe Hybschmann der har lovet at komme, og tager sangerinden Vera Sianna Hartvig med - sammen fremfører de bandet Hybschmanns melodiøse sange. Tovholder og musikalsk værtinde med guitar og egne dansksprogede sange er Malene Langborg som sender en ny cd på gaden til foråret. Den skal sæsonpausen i hendes mikrokulturhus nemlig bruges til at indspille.

Spil Dansk Dag i Det Gamle Bogø Bageri
Torsdag d. 30. oktober kl. 19.30-21.30
Pris: 75,- kr. incl. kaffe & kage [øl/vand/vin kan købes]
Billetter: bestilling@bogoebageri.dk eller tlf. 4098 1017

Peace, Love & Understanding - og hjemmebagt brød
Bageribestyrer Malene Langborg




Arkivfoto

De nye Bogøsange


Af Jørgen Stæhr

For en tid siden fortalte vi om Malene Langborgs arrangement i forbindelse med sangens år, og om de tre nye sange om Bogø, som ved den lejlighed blev præsenteret i det gamle bageri. Vi er selvfølgelig alle sammen overmåde glade for den gamle Bogøsang, og vil vedblive at synge den til vores dages ende, men det var da en god idé fru bageribestyreren fik, at det kunne være sjovt at supplere med lidt nyt.

Som nogen måske husker er vindersangen”Kultiveret natur – Naturlig kultur” forfattet af Hanne Fløe Nielsen. ”Vores lysegrønne ø” er Hanne Stæhr skyld i og ”BogøTossen” er begået af Malene som også har skrevet musikken til de tre sange.

For at give alle mulighed for at lære de nye tiltag at kende, har vi indgået en aftale med KODA som giver os ret til at afspille de tre nye sange direkte fra Tidende.

Hanne Fløe Nielsen:
Kultiveret natur – Naturlig kultur
Hanne Stæhr:
Vores lysegrønne ø
Malene Langborg:
BogøTossen




Foto: Jørgen Stæhr

Næppe mærkbart stik


Af Jørgen Stæhr

Det kan få ubehagelige konsekvenser hvis man som ældre er så uheldig at blive smittet med influenza. Sygdommen kan ikke forebygges ved sund levevis, så det anbefales at lade sig vaccinere hvis man er i risikogruppen hvilket man fx er hvis dåbsattesten røber at de 65 er passeret, har dårligt hjerte, er førtidspensionist eller har sukkersyge.

DLVS, Danske Lægers Vaccinationsservice havde annonceret at man torsdag den 9. oktober kunne blive gratis vaccineret på Bogø Kostskole mellem klokken 1030 og 1130 hvis man opfyldte de nødvendige kriterier, og det var der 75 personer som benyttede sig af.

Egentlig er jeg ikke nogen kylling når det drejer sig om at blive vaccineret, men jeg kiggede alligevel til siden da sygeplejersken nærmede sig med sprøjten. Det ventede stik udeblev og jeg undrede mig over hvorfor konen ikke stak til. Da jeg nærmest småsnærrede ” Hvad bliver det til?” fik jeg muntert at vide at det for længst var overstået. Forbløffende nok havde jeg absolut i n t e t mærket. Den flinke sprøjteføreske fortalte med klædelig beskedenhed at det nok var fordi hun havde mange års øvelse, men vedgik også gerne at den anvendte nål både var meget tynd og meget skarp.

Til næste år – når DLVS kalder – møder jeg selvfølgelig op igen, men så håber jeg, at det i det mindste gør en lille smule ondt så man ikke føler sig helt snydt.


Nyhedsbrev!

Hvis du vil modtage vores ugentlige nyhedsbrev, så skriv din E-mail-adresse i feltet nedenfor og klik på "tilmeld"




Bogø netop nu

Klik på billederne for at se dem større

Bogø netop nu
Vagtsom hare skæver mod Falster – foto Hanne Stæhr
Bogø netop nu
Trækkerpigen fra Lillebrænde – foto Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Vakse Viggo er still going strong – foto Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
”Åh, jeg store .....” – foto Jørgen Stæhr
  Bogø netop nu
Michael og Kenneth glæder sig over Belindas nye stativ – foto Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Sørens havtraktor – foto Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Fed Phasianus colchicus nyder den nedgående sol – foto Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Kig mod Farøvej – foto Jørgen Stæhr





BOGØ KRO

Husk forudbestilling til Mortensaften

Mandag d. 10.11. fra kl 17.00



1/4 and med det hele kr. 98

Tlf. 55 89 30 15



Ridning for voksne

Bogø Rideklub starter ridehold for voksne.
Du kan selv medbringe hest, eller du kan benytte ridecentrets heste.
Nybegyndere kan også deltage.
Tidspunktet fastsættes, når vi kender deltagerne.
Interessetilkendegivelse til centerleder Paw Thomsen på tlf. 21677102 inden den 25. oktober.

Bogø Rideklub




Kom til ”Bogø/Farø Brainstorm” og få indflydelse på dit lokalområde

Kære alle med tilknytning til Bogø og Farø. Hvem er alle? Alle er dem der har tilknytning til Farø og Bogø; fastboende, sommerhusejere og ansatte i virksomheder på Farø og Bogø.
Vi håber at se rigtigt mange med masser af gode forslag, til forbedringer af vores lokalområde, så derfor inviterer vi til ” Brainstorm ”

Torsdag den 23. oktober kl. 19.00 på Bogø Kostskole i Leonardo.

Der serveres kaffe og kage.

Vi vil fortælle lidt om de ting vi har arbejdet med, samt det som kommunen har inviteret os til at have medindflydelse på.

På gensyn den 23. oktober.

Mange hilsner lokalrådet på Bogø.
Hans Erik Albrekt, Mai-Brit Klog, Søren Spanager, Herta Damkjær og John Konggaard Hansen



Berg bliver stående

Der er efter at vi har sat Navigationsskolen til salg fremkommet mange spørgsmål om hvad sker der med statuen af BERG.

Jeg kan berolige alle med, at den er sikret med en servitut, som jeg selv foranledigede dengang vi i sin tid købte Navigationsskolen, selvom Møn Kommune dengang bare solgte det hele uden at sikre dens forbliven. Der blev dog indført en pasus i skødet, men det var ikke tilstrækkeligt, så der er senere tinglyst de nødvendige dokumenter så den fortsat kan forblive hvor den i dag står, efter et evt. salg.

Knud Møller





Mon Fanden er i hælene?

Kan det være rigtigt, at vores bus skal køre gennem byen som havde den Fanden i hælene, til stor fare for cyklende som gående?
Det er for sent at gøre noget ved det, når ulykken er sket; og her taler vi ikke om en lille hudafskrabning, nej, et sådan sammenstød er som oftest dødbringende.
Jeg kan ikke være den eneste, der ønsker at bussen ikke kører hurtigere end den må, så send en mail til june_forup@get2net.dk så formidler jeg dem videre til busselskabet Movia.

June Forup







SE HER!
Bogø Forsamlingshus holder bankospil


Bogø Forsamlingshus holder bankospil
torsdag den 16. oktober kl. 19.00.

Kom og få en hyggelig aften og støt det gamle hus.

hilsen
bestyrelsen




Så er
Bogø Ungdomsklub

Nyrenoveret og åben igen.
Åbningstider:
Tirsdag og torsdag
fra 19.00 til 22.00







Nye vinduer?

Vi giver 10% på:



TFJ BYG - Bogø
Tlf. 55 81 63 32
mobil 50 92 18 40





Tinas Binderi

Østerskovvej 21, Bogø
Tlf. 40 55 52 99




Bemærk!
I efterårsferien er der åbent alle dage
Man.-fre. kl. 13.00-17.00
Lør.-søn. Kl. 11.00-14.00

Vind en flot buket
Skriv dit navn, adresse og tlf. nr. og aflever den i værkstedets åbningstid i efterårsferien







Æblemost

Få dine æbler presset til dejlig æblemost,
eller lån kværn og presser.

Lars 55 89 46 17








Mel.: Menuetten fra Elverhøj

Til barnedåb og fødselsdag
til brud og konfirmander
en sang det skal de alle ha’
fra mor og far og tanter
men synes du den er lidt svær
og fantasien svigter
så ringer du til Hanne Stæhr
for hun er den der digter

Tff.: 55 89 33 90
hannebstaehr@hotmail.com



Bogø Lokalråds arbejdsgruppe 2007-2009

Hans Erik Albrekt
Ålborgvej 4,
4793 Bogø By
Tlf. 54444166  arbejdsmobil 29203150
h.e.albrekt@mail.dk

Hertha Damkjær
Østerskovvej 15
4793 Bogø By
Tlf- 55894153   mobil 51741675

John Konggaard Hansen (kontaktperson)
Højdedraget 50
4793 Bogø By
Tlf. 32520665  mobil 25780665 
j.h.vinnyder@gmail.com

Mai-Brit Klog
Stenkildevej 1
4793 Bogø By
Tlf. 55894402   mobil 61684402
mklog@forum.dk

Søren Spanager

Vesterskovvej 2
4793 Bogø By
Tlf. 55894213
spanager@dadlnet.dk