Senest opdateret 13.2.2008
  FORSIDE | ANNONCE-PRISER | KONTAKT | OM BOGØ TIDENDE

  Fanefjord Kirke
Onsdag den 13. februar
Kl. 19.00
Aftensgudstjeneste
OBS: AFLYST

Fanefjord Præstegård
Onsdag den 13. februar
Kl. 19.30
Studiekreds – Danske borge
og kirker i Estland
OBS : Flyttet til 5.3

Bogø Kirke
Søndag den 17. februar
Kl. 10.30
Højmesse
1.Søndag i fasten

Bogø Kirke
Onsdag den 20. februar
Kl. 17.30
Spagettigudstjeneste
Efterfølgende spisning

Der er kirkebil til alle gudstjenester og arrangementer.
Tlf. 55 81 54 58

Fanefjord-Bogø Pastorat
Sognepræst
Bjørn Ohlendorff Krohn
Tlf. 55 81 70 05

Hjemmeside



























Menukortet Frokostmenuer

Foto: Peder Thorvald


To nye huse på Jørgensmindevej

Af Peder Thorvald

Der  hvor den nu nedrevne Villa Alfa lå er der ved at blive bygget to mindre parcelhuse, og selv om det drejer sig om solidt konventionelt byggeri går det pænt stærkt. De indre mure af gasbeton klarer to mand at sætte op på fire dage og tømrerne er nu i gang med tagkonstruktionen så der hurtigt kan blive dækket af for vejrliget. Afslutningsvis skal der mures udvendig med røde teglsten.

Det er Bogø Kostskolen der er bygherre, og husene skal når de er færdige bebos af lærere. Skolen har det princip at de ansatte skal have bopæl her på øen, og man gør selvfølgelig hvad man kan for at stille passende boliger til rådighed.











Christian Bogø - forfatteren til sangen Bogø’s pris


Af Ejler Svan

Christian Bogøs far hed Rasmus Peter Nielsen og blev født i Stubbekøbing den 1. juni 1849. Moderen var tjenestepige, Karen Rasmusdatter, der var fra Bogø og i plads hos Cecilie Rafn, Bogøpræsten Otto Rafns enke. Faderen var bødkersvend Søren Jensen Nielsen fra København, der arbejdede hos bødkermester Sødring i Stubbekøbing i 1848. Han blev indkaldt til Eksercerskolen i København og derefter tilknyttet Flankekorpset på Als under oberst de Meza. 30. juni 1849, en måned efter sønnens fødsel, skød han sig i sit kvarter, og han blev begravet på kirkegården i Ulkebøl. Det var under 3-års krigen, og Karen kunne ikke forstå, at hun ikke kunne finde ham i tabslisterne. I oktober 1850 skrev hun til Krigsministeriet, og først da fik hun svar om den ulykkelige hændelse.


Christian Bøgø
Billede venligst udlånt fra Dines Bogø’s fotoarkiv

Rasmus Peter Nielsen var først i pleje hos en familie i Stubbekøbing, men i 1856 døde Karen under et ophold hos sin tvillingesøster Gertrud, der var gift med skipper Rasmus Hansen Møller. De havde et hus ved Søvangsvej, og Rasmus kom i pleje på gården matr.nr. 14a (Sparegård). Han overtog huset efter sin mosters død. I 1885 solgte han huset til Hans Ungermand, der rev det ned og genopbyggede det ved Bolbjergmosen (Vesterskovvej 37). Det fik sit endeligt ved en sprængningsøvelse i Hjemmeværnet i 1960-erne.

R. P. Nielsen blev skibsfører. Han blev gift med Emilia Andersson fra Lund i Skåne, og de bosatte sig i København. Da han gik i land, købte han et hus på adressen Lille Strandstræde 9 i København, indrettede det til logihus og gav det navnet ”Bogø”. Når søfolk med tilknytning til Bogø søgte hyre eller afmønstrede, tog de ophold hos Bogø-Nielsen.

Emilia og R. P. Nielsen fik syv børn. Han døde i 1903; og da der i 1905 blev givet tilladelse til navneændring på lempelige vilkår, fik enken og hendes børn ret til at føre navnet Bogø.

Familien tilbragte megen tid på badehotellet ”Søvang”. Christian Bogø, født 1882, var den ældste af børnene. Hans kone hed Sylvia, og de havde ingen børn. Han blev kendt som forfatter og marinemaler. Han skrev sangen ”Bogø’s pris” til melodien ”Den slemme måne”. Den blev sunget første gang i 1918 i en sommerrevy på Søvang. Revyen blev opført af et teaterselskab der tilhørte hans søster Emmy Bogø Jarne. Blandt hans øvrige værker kan nævnes fortællingen ”Svava af Bogø’s forlis”, og skuespillet ”Barken Margrethe af Denmark”, som kom på film i 1930’erne. Et af hans marinemotiver hænger på havnekontoret i Næstved. Han døde i 1945.

Kilde: Dines Bogø (barnebarn af Chr. Bogøs bror Edvard).




Arkivfoto

Mias Gemmer

Af Mia Gerdrup

Postkortet er denne gang et af de gængse turistpostkort med et luftfoto over Bogø Havn.
Jeg vil tro at billedet stammer fra sidst i 50’erne til først i 60’erne. Der er ikke mange både i havnen. Der er en del både på land, så måske er billedet taget sent efterår? Det er dog ikke sejlbåde, der præger billedet – mest små og større joller.

Det mest bemærkelsesværdige er de mange åbne marker! Bogø by ophører ved de daværende færgeboliger, hvor man i dag kan sige at Hovedgaden er bebygget fra starten ved Havnen og helt op til kirken. På den anden side af Bogø Hovedgade er der i forhold til i dag endnu mere tomt. For ikke at tale om omfartsvejen der i dag skærer sig gennem Bogø og danner et T-kryds ved havnen.

Desværre er billedet ikke helt tydelig hvad angår færgen, så jeg kan ikke afgøre om det er Gudrun eller Ida, der ligger i havn. Måske kan en og anden se forskel på færgerne og forklare, hvilken færge det er.




Foto: Jørgen Stæhr

Lokalrådsmøde. Mest om Miljødag

Af Jørgen Stæhr

Torsdag den 7. februar klokken 20.00 var der åbent lokalrådsmøde i sognegården med miljødag, vildtreflektorer og ungdomsklub på tapetet.

Oprindeligt var det planlagt at miljødagen skulle finde sted søndag den 13. april, men netop den dag er der gymnastikopvisning, så det ville være mindre formålstjenligt at opretholde terminen . Man enedes derfor om at flytte aktiviteterne til lørdag den 12. april klokken 13.00 – Hertha undersøger om køkkenet er lovligt, og hvis det viser sig at være tilfældet, spises der efterfølgende i præstegården. Mødestedet henlægges til hallen og det besluttes, hvor folk skal gå, når der er overblik over antallet af fremmødte. Danmarks Naturfredningsforening leverer standardpakker indeholdende: affaldssække, veste, handsker, trafikvejledning samt vejledning om indsamlingen. Hvis ikke andre kører affaldet på genbrugspladsen, gør Jette Simonsen det.

Der bliver trafikdræbt for meget vildt på strækningen mellem dæmningen og Vesterskovvej. Hidtil er der ikke kommet mennesker til skade, men det kan forudses, at det vil ske. Vildtreflektorer kunne være en løsning, og det blev besluttet, at John sender et brev til kommunen og beder om tilladelse til opsætning og ansøger om de nødvendige midler.

Ungdomsklubben er ude af drift. Lokalerne man havde benyttet var ikke lovlige. Søren Spanager har undersøgt hvor langt man er med hensyn til at genåbne, og i henhold til udtalelser fra Niels Beckmann, Møn, skulle det ske lige efter sommerferien. Søren får det bekræftet ved samtaler med kommunen.

John rejste spørgsmålet med hensyn til at der ikke findes hjertestartere på øen. Der var enighed om, at det er vigtigt at få sådanne etableret. Søren Spanager ansøger om to stk. Der var forslag om, at den ene skal være i hallen, men hvor de endeligt skal placeres aftales når de er i hus.

ARKIV

Her kan man læse alle de tidligere udgaver af Bogø Tidende.
Vælg blot en dato i rulle-menuen nedenfor.




Bogø netop nu

Klik på billederne for at se dem større

Bogø netop nu
Et af tre marsvin i Grønsund - foto Gitte Jespersen
Bogø netop nu
"Havørnen" i Sortsø - foto Gitte Jespersen
Bogø netop nu
"Japansk træsnit" - foto Gitte Jespersen
Bogø netop nu
Polsk trawler - foto Gitte Jespersen
  Bogø netop nu
Synkrondykning - foto Gitte Jespersen
Bogø netop nu
Troldænder under indflyvning til Husmandsmosen - foto Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Et vink med en vognstang - foto Kristian Pælehøj
Bogø netop nu
"Brynhildes særk" i morgensol - foto Gitte Jespersen




Jubilæum/Reception

Da Uddeler Ulrik Bonnerup har været ansat i FDB/Coop i 25 år vil det glæde os at se kunder, venner, foretningsfobindelse og familie til reception i butikken
fredag d. 29/2 kl. 15-17.

Med venlig hilsen
Butiksrådet & Personalet







Café Stalden & Blomsteriet

Efter en dejlig ferie er vi igen klar til at modtage gæster/kunder i cafeen og blomsteriet fra torsdag den 31. januar

Mærkedagene markeres med følgende:

Torsdag den 14. februar Valentins dag
3 retters menu + blomsterbuket til pigen kr. 200.-

Torsdag den 20. til mandag den 24. marts
Påskefrokost kr. 145.-
(herom information senere)

Åbningstider:

Mandage og tirsdage lukket til og med den 11. marts
ons-, tors-,fre-,lør-, og søndage
kl. 10.00-22.00

OBS
Café Stalden har fået en hjemmeside

http://www.staldenscafe.dk/

Blomsteriet og Cafe Stalden
Hougårdsbanke 5, 4793 Bogø
Tlf. 55 89 47 05



Bogø I.F. indkalder hermed til
ordinær generalforsamling


Mandag den 25. februar 2008 kl. 19.00
i klublokalet ved Bogø Hallen.

Dagsorden iflg. vedtægterne.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen

Venlig hilsen
På vegne af bestyrelsen
fmd. Dorrit Hemmingsen





Generalforsamling


Bogø Hallen indkalder hermed til
ordinær generalforsamling

Tirsdag den 26. februar 2008 kl. 19.00
i klublokalet ved Bogø Hallen.

Dagsorden iflg. vedtægterne.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen

Venlig hilsen
Bestyrelsen
















Bogø Lokalråd 2007-2009

Hans Erik Albrekt
Ålborgvej 4,
4793 Bogø By
Tlf. 54444166  arbejdsmobil 29203150
h.e.albrekt@mail.dk

Hertha Damkjær
Østerskovvej 15
4793 Bogø By
Tlf- 55894153   mobil 51741675

John Konggaard Hansen (kontaktperson)
Højdedraget 50
4793 Bogø By
Tlf. 32520665  mobil 25780665 
j.h.vinnyder@gmail.com

Mai-Brit Klog
Stenkildevej 1
4793 Bogø By
Tlf. 55894402   mobil 61684402
mklog@forum.dk

Søren Spanager

Vesterskovvej 2
4793 Bogø By
Tlf. 55894213
spanager@dadlnet.dk